Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hagensen: Rudyard Kipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
860
Rudyard Kipling
til den Overbevisning, at en Religiøsitet, der skulde deles af flere
og blive lil en Religion, ikke kunde undvære Dogmer. I Stedet
for Oldtidens og Middelalderens Kristenlære skulde der paa
Ørkenreligiøsitetens tabula rasa præntes nye Dogmer og tegnes nye
Drømmebilleder til Brug for Fremtidens Religion. At denne maa
komme til at løbe temmelig parallelt med den mere fremskredne
Muhammedanisme ud fra Troen paa Verden, som den er, betragter
han som givet.
I den dybsindigste af alle hans Fortællinger „The
bridge-builders" lader han alle Indiens gamle Guder samles paa en lille
Flodø for at tales ved om en Bro, som Englænderne bygger over
Floden, og om Lokomotiverne, der buldrer og hyler langs
Bredderne. Der er Hanuman, den gamle Abe, der ér Oksen Shiva og
Tigerinden Kali, der er Kærlighedsguden Krishna og Indra som en
sort Buk.
„Mænd kommer, og Mænd gaar," sagde Shiva. „De snakker og
taler om fremmede Guder, og jeg hører til. Tro følger Tro blandt mit
Folk, men jeg vredes ikke, thi jeg véd, at naar Ordene er sagt og den
nye Historie sluttet, kommer de dog altid tilbage til Shiva."
„I er vise," sagde Krishna, „men I kender ikke Menneskene. Jeg
alene lever stadigt iblandt dem, og jeg kender dem. I er tilfredse, fordi
deres lidvogne bringer Tusinder af Pilegrimme hid til eder. Men det
gør de kun i Dag og i Morgen, thi Menneskene er ved at blive trætte
af eder alle, og inden længe har man glemt eders Altre."
„Og hvorledes vil det ende?" spurgte Ganesh.
„Enden vil blive som Begyndelsen. Ilden vil brænde ud paa Altrene,
og Bønnen vil svinde bort fra Tungerne, til I atter bliver smaa Guder —
Jungleguder — til I bliver smaa, vilde og navnløse Skovguder, som I var
i Begyndelsen."
„Jeg har ladet en Mand tilbede Ildvognen, medens den stod stille
og aandede Røg, og han vidste ikke, at det i Virkeligheden var mig,
han tilbad," sagde Hanuman, Aben. „De forandrer kun Navnene paa
deres Guder en Smule."
„De forandrer mere end Navnet. Mig alene kan de ikke forandre,
saa længe Mand og Kvinde mødes. Ildvognene hyler Navnene paa nye
Guder, som ikke er de gamle under nye Navne. *
Pludseligt trompetede Elefanten, som blev den stukket med en
Pigkæp.
„Lad Indra dømme! Fader til alt, tal du!"
„I kender," sagde Bukken, idet den rejste sig op. „I kender
Gudesagnet. Naar Brahma hører op at drømme, vil Himmel og Helvede og
Jord forsvinde. Men vær rolige; Brahma drømmer endnu. Drømmene
kommer og forsvinder og skifter Natur, men Brahma drømmer stadigt.
Drømmene forandres, og Guderne forandres — alle, undtagen én."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
