Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hagensen: Rudyard Kipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rudyard Kipling
863
efter en udarbejdede han dem til Led i den Serie af korte
Fortællinger, der har gjort hans Navn verdensberømt. Senere blev
hans Metode adopteret af Mark Twain, Petroleum V. Nasby, J. M.
Bailey o. m. a. for i vore Dage at blive indført i den engelske
Litteratur, karakteristisk nok af Kipling, der ligesom Bret Harte
har udført sine bedste Arbejder udenfor Civilisationen. Nu er den
„korte Historie" bleven saa anerkendt i England, at den i
Litteraturhistorien behandles som en med Romanen, Novellen, Dramaet
og Digtet jævnbyrdig Form.
Alene denne Udviklingsgang er Bevis for den korte Histories
Værdi — Bevis for, at Fremtiden tilhører den, eller maaske rettere,
at den er Begyndelsen til en helt ny Litteratur. Thi paa
lignende Maade har alle Litteraturer udviklet sig. Det er iøjnefaldende
nok, at Asiens Litteratur har udviklet sig fra det abstrakte,
moralske eller religiøse Fyndsprog, og at Europas Litteratur
stammer fra Fablen med dens digtede Form og solide Moralindhold.
Paa samme Maade er nu den angelsaksiske Litteratur ved at spire
frem af Anekdoten, der knytter sig til det reelle Liv. Den har
egentlig allerede udviklet sig til en højere Form i den
ejendommelige, engelske „Fiktion", hvis mest typiske Udslag er
Detektivnovellen. Denne er blottet for moralsk Pointe og for psykologiske
Udredninger; den anvender ikke poetiske Billeder, og den er endnu
ikke saa forfinet og kultiveret, at den regner med Lattermildheden;
dens Humor er tør. I Grunden adskiller den sig kun fra
Journalistikken derved, at den opererer med fingerede Realiteter. Dens
Charme er af ganske den samme Natur som Skakspillets.
Til Kiplings Form svarer hans Sprog, der er kort, klart og
koncist, levende og farverigt. Hver Scene, han beskriver, staar
som malet i Akvarel. Med en egen, tør Humor anvender han de
forskellige, engelske Dialekter — Londoner-, irsk og skotsk — og
han har lige stor Færdighed i at benytte Barakkernes og
Salonernes Slang. Men han véd ikke, hvor Grænsen for det
virkningsfulde ligger, og bliver derfor ofte trættende som en medicinsk
Student, der snakker videnskabeligt. Atter og atter træffer man
rundt om i hans Fortællinger staaende Vendinger—„han var paa
to Undtagelser nær den grimmeste Mand i Asien". Naar man et
Dusin Gange har læst om saadanne „Undtagelser", faar man
Indtrykket af noget forlorent pralende og tvivler paa, at han selv
kender de to største Grimrianer. Denne Manér er imidlertid for
saa vidt interessant, som den bunder i den typiske, angelsaksiske
55*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
