- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
868

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Sørensen: Lippen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LIPPEN1

avet laa og aandede ud efter Stormen i sejge
Dønninger, der gled ind under Stævnen, hævede Baaden
op paa sin Ryg, vippede den, som for at prøve
dens Vægt og derpaa gled agter ud, godmodigt
smaaknubsende Baadsiden som i Overmod over sin
Jættestyrke.

Et Sekund svævede Forstavnen i Luften, idet Dønningen gled
bort under den. Saa faldt den med et Plask ned mod Havfladen,
saa Vandet sprøjtede ud til Siderne, og Baaden gled langsomt ned
i Bølgedalen og begyndte at krybe op over den næste Bølge.

Saaledes havde de ligget hele Dagen, fra Solen stod op.
Uafbrudt slynget over Bølgedal fra Bølge til Bølge. Snart laa de dybt
nede med Vandvæggen skraanende op til alle Sider. Snart laa de
og vippede usikkert paa Toppen af et glidende Vandbjerg, og da
kunde Fiskerne se langt ud over Havet, der arbejdede tungt og
træt og med store, lade Bølger gled ind mod Kysten, der fire Mil
borte hævede sig op af Havet som en sort, takket Mur.

De var tre i Baaden. Paa Midtertoften sad Elias, en mager,
sejg Skikkelse, indtørret af Vejr og Vind. Huden i hans Ansigt og
paa hans Hænder var brun og rynket, som var den forbrændt, og
hans Haar, de to strittende Buske over Øjnene og det lange, bløde
Skæg var vissent og graat som Aske. Hele Skikkelsen saa’ ud,
som om Livet var gaaet hen over den som en graadig Flamme,
der først var udslukt, da den havde fortæret al Legemets Saft.

1 ogsaa „leila4. Islandsk: Kødet lige for Maven paa den hvide Side af
Helleflynderen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0872.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free