- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
869

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Sørensen: Lippen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lippen

869

Men nu og da røbede et Glimt i hans Øje, at der endnu laa et
Par Gløder og ulmede i Askedyngen.

Elias var en af Bygdens mere fremragende Mænd. Som ung
havde han været rask og kvik, dog ikke saa meget til Arbejdet
som til Dans, Lystighed, Drik og Spil. Og senere havde han
været en af Bygdens Foregangsmænd, en Mand, der gik paa og
vovede Pelsen. Nu han var bleven gammel, var han bleven en
Smule bitter og havde slaaet sig paa Flasken. Det var vel rigtig
nok, som Købmanden sagde, at der var Mennesker, der ikke kunde
taale at blive gamle, og at Elias var en af dem.

Elias var 70 Aar gammel, men han var rask og rørig som
en ung Mand, naar Gigten da ikke netop var i Lag med ham.
Men den kunde pludselig kaste sig over ham, tage et Tag i
Nakken paa ham, som om han var en Kattekilling, og bukke ham
sammen som en Lommekniv. Da bed han Tænderne sammen og
blev bleg af Raseri, og da var han ikke god at komme nær i
lange Tider efter.

Elias sad som sagt paa Midtertoften og trak ganske langsomt
paa Aarerne. Han skulde kun passe at holde Baadens Stævn op
mod Dønningen og saa ved Hjælp af Klippetoppe inde paa Land
holde den paa samme Sted over Medet, hvor Fiskene stod.

Paa Toften i Baadens Bagstævn sad en middelaldrende Mand,
lille men tæt og kraftig bygget. Børsterne i hans kraftige, røde
Haar og Fuldskæg strittede trodsigt ud fra hinanden i alle
Retninger som Piggene paa et Pindsvin og omgav hans hvasse og
energiske Ansigt med en luende Glorie. Han hed Thomas og var
af de Folk, der er lige at gaa til, men svært ubehagelige, naar de
er vrede, og som har let til at blive det. Han halede i Snøren
med korte, energiske Ryk. Som en ægte Fisker holdt han nøje
Tal med sin egen og den anden Fiskers Fangst.

Den anden Fisker, Johannes, havde sin Plads forude. Han
var en ung Knøs paa knap en Snes Aar. lang og opløben. Han
havde sin Snøre ude paa Baadens anden Side og halede i den
med lange, jævne Tag. Efterhaanden som Dagen gik, havde hans
Ryg krummet sig mer og mer, mens han halede Torskene ind, den
ene efter den anden; han havde for længst opgivet at holde Tal.
Nu stod hans Ryg spændt som en Flitsbue. Hans Næse var stor
og kraftig, hans Hage blød og hans Kinder dunede og røde.

En stor Bølge kom rullende og løftede Baaden højt til Vejrs.
I et Nu lod Elias sit Blik løbe Horisonten rundt for at se efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0873.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free