Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Sørensen: Lippen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lippen
873
forsonende. Det var jo, naar alt kom til alt, ham, der havde faaet
det sidste Ord i Striden.
Men Thomas havde travlt med sine Snører, han havde ogsaa
faaet den anden Snøre ind og saa’ nu, at Silden paa den store
Krog var urørt. Saa vendte og drejede han den fangede Torsk.
„Se her," sagde han og holdt Torsken frem mod Elias.
„Her har den haft fat i Torsken, Bæstet."
Elias undersøgte Biddet.
„Det har været en stor Tamp, den."
Johannes havde rejst sig op forude og saa’ over Elias’ Hoved
hen paa Biddet. Snøren holdt han i Haanden og bevægede den
mekanisk op og ned. Pludselig strammedes den, og han kunde
ikke røre den. Havde den mon faaet fat i en Sten paa Bunden?
Han halede til med begge Hænder og fik halet et Par
Tommer ind. Saa halede han atter af al Magt og flk igen nogle faa
Tommer halet ind. Hvad Fanden var det?
Thomas, der havde iagttaget ham, lod Torsken falde ned i
Baaden, plantede sin Haand paa Elias’ Skulder og satte i et
Spring forud.
„Vær forsigtig, Dreng. For Satan, vær forsigtig. Hal
langsomt, ganske langsomt, ellers river du det hele i Stykker."
Formaningen var for saa vidt overflødig, som han allerede
havde Tag i Snøren og halede ind paa den.
„Hm," gryntede Elias og vendte sig halvt om. Men
denne Gang passede han paa og manøvrerede omhyggelig med
Aarerne.
„Forsigtig, ganske langsomt, endelig forsigtig," formanede
Thomas, der selv stod og halede ind paa Snøren.
Johannes, der var puffet til Side, sad paa Toften og vidste
ikke, hvad han skulde gøre med sine Hænder, syntes, det var ret
overflødigt at formane andre, naar man samtidig tog Snøren ud
af Hænderne paa dem og bemægtigede sig deres Fangst. Og han
gjorde i en beskeden, surmulende Tone Thomas opmærksom paa
sin Mening i den Retning.
Thomas tog endnu et Par Tag.
„Ja, tag den saa," sagde han og holdt Snøren hen mod
Johannes.
„Men vær forsigtig med den Knægt."
Det var øjensynlig kun med Uvilje, han gav Snøren fra sig,
med saa øjensynlig Uvilje, at Johannes næsten generede sig for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
