Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Sørensen: Lippen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
874
Lippen
tage den. Men det var jo da hans Fisk og, hvad der sagde endnu
mer, hans første Fisk.
Johannes halede langsomt og forsigtigt ind, medens Thomas
stod og saa’ til, foroverbøjet og øjensynlig parat til at gribe ind
ved første Lejlighed. Elias sad halvt vendt og manøvrerede
aarvaagen og øvet Baaden op mod Søen, medens han samtidig sad
og mumlede Formaninger halvhøjt i Skæget.
„Rolig, rolig! inte hidsig, inte hidsig! bare rolig!"
Samtidig sad han og holdt skarpt Udkig efter Søerne, der
kom rullende mod Stævnen.
„Der har vi en af de ondskabsfulde. Hvadbehar? det ku’
du li’. Men det bliver Løgn gamle, det bliver Løg–n."
Han lænede sig tilbage og trak med et sikkert Aaretag
Baaden op paa en høj Sø. Saa hvilede han medens Søen gled
bort under Baaden og trak saa til op over den næste. —
Spændende var det sgu med saadan en Fisk. Elias havde ligefrem
Mavekneb af Spænding, skønt han var en gammel Fisker og
havde fisket mange Helleflyndere. Men denne lod jo ogsaa til at
være en svær stor en.
Johannes undrede sig over, hvor let Fisken pludselig var
bleven, man kunde fristes til at tro, at den var gaaet igen.
Men saa strammedes Snøren pludselig og blev saa tung som
bar den et Klippestykke.
„Vær nu forsigtig, Knægt!" formanede Thomas, medens han
lænede sig forover og strakte Haanden frem og ligesom greb
i Luften med den.
„Vær endelig forsigtig!"
Elias sad helt skraat paa Midtertoften og vred sig mer og
mer fremefter, medens han gjorde rene Kunstværker med sine
Aarer.
„Roligt, bare roligt!" brummede han. Men det var lige
saa meget Søen som Fiskerne forude, han formanede. Han havde
en underlig Uro over sig, særlig i Benene, og følte det krible
gennem hele Kroppen. Spændende var det sgu med den Fisk.
„Forsigtig! forsigtig!" formanede Thomas. Han ståk Enden
langt bagud og fattede med begge Hænder om Rælingen og
klemte til.
Det var helt meningsløst med disse Formaninger; thi kun
ved at hale til af alle Kræfter aarkede Knøsen at faa Tomme
efter Tomme af Snøren ind over Rælingen. Han laa tilbagelænet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
