Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Paris’ Belejring i Krigen 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
887 ."Paris’ Belejring i Krigen 1870—71|
Kokotters dyrebare Liv og luksuriøse smaa Hoteller, og derfor lod
deres Aviser tale salvelsesfuldt om Humanitet og om Tyskernes
Forpligtelse til at skaane .Civilisationens Mekka"? Og hvorledes
saa’ det nu ud ved Overkommandoen? Kunde man stole paa. at
disse Mænd havde en romersk Døvhed over for saadanne
Besværgelser, eller havde de maaske netop i denne Retning yderst svage
Sider? Hvem var det, der umiddelbart ledede Angrebet?
Kronprinsen, der var gift med en Englænderinde! Hvem var hans første
militære Raadgiver? Blumenthal, der var gift med cn
Englænderinde! Ogsaa Overkvartermesteren Gottberg — gift med en
Englænderinde! Hvem ledede alle Operationerne? Moltke, der havde
været gift med en Englænderinde, eller alt i Fald med Datteren af
en Englænder! Og endelig, hvem befalede over det hele?
Kongen, hvis Hustru ganske vist var af tysk Herkomst, men befængt
med en velbekendt Forkærlighed for alt, hvad der var fransk! —
Dette saa’ sort ud, saa’ ud efler pligtforglemmende Forræderi mod
de tyske Soldater, som maatte ligge og lade sig skyde ned uden
at turde svare!
Saaledes mumlede man paa Kafeer og i Rigsdagens
Korridorer, saaledes begyndte man endogsaa snart at skrive i Bladene.
Men det var ikke blot i det fjerne Berlin, at man ræsonnerede
saaledes, og der var betydeligere og mere klartseende Personer
end Kafé-Debatanter og Journalister, der delte denne Mening, —
Lad os høre, hvad Bismarck skriver til sin Kone.
„Over denne Sag," hedder det sidst i Oktober, „svæver der en
eller anden Intrige, udspundet af Kvinder, Ærkebiskopper og Lærde,
bekendte høje Indflydelser skulle være med i Spillet for at det ikke skal
gaa tilbage med Udlandets Ros og med Fraseviraken ... Og saa
paastaar Folk, at jeg skal være Skyld i denne Forhaling, der kan koste
mange ærlige Soldaters Død for at høste Udlandets Ros for Skaaning af
„Civilisationen". Jeg beder dig om at modsige dette Rygte over for
enhver." — Og henimod en Maaned senere: „Roon er syg af Ærgrelse
over Intrigerne mod Bombardementet af Pariser-Forterne. Naar det
engang bliver bekendt, hvorfor vore gode Soldater saa længe maa sove i
Granatild og ikke tør angribe, det vil sætte ondt Blod; og bekendt vil
det blive, thi der er altfor mange Folk, der tror derpaa. Om Kongen
véd det og taaler del eller bliver ført bag Lyset, derom er man uenig;
jeg vil gerne tro det sidste. Hvis Komplottet eksisterer, sidder det indtil
helt op i Generalstaben, der overhovedet ikke behager mig, med
Undtagelse af den gode og kloge gamle Moltke." — Og endelig, efter at
Mont Avron, et fremskudt Befæstningspunkt i Løbet af halvanden Dag
(27 —^8. Decbr.) var bleven skudt sønder og sammen: „Enhver siger sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
