Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Paris’ Belejring i Krigen 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
890
."Paris’ Belejring i Krigen 1870—71|
navnlig naar han føier at han har Uret" — i Anledning af et
Foredrag for Hs. Majestæt, der var .overordentlig ubehageligt".
Om Kronprinsen er det bekendt, at han i langt højere Grad
end Faderen var modtagelig for politisk Paavirkning fra sin Hustrus
Side, og hans Ytring overfor hans Søster, at han kun regner paa
Hungersnøden og haaber, at „i det højeste kun nogle
Fæstningsværker vil blive skudt sammen uden at man behøver at berøre
selve Byen," viser tilfulde, hvor hans Sympati var. Dog var han
saa lidt fast, at han d. 18. November til Blumenthals store Ærgrelse
spurgte ham, om man dog ikke, da den fuldstændige Ammunition
til det egentlige Angreb (for at „skyde nogle Fæstningsværker
sammen") næppe vilde være bragt til Veje før Jul, kunde beskyde
Pariserne med enkelte Kanoner for at indjage dem Frygt
Men den egentlige Sjæl i Modstanden mod al Skydning,
saavel af delvist Bombardement som af artilleristisk Angreb paa
Forterne, var den virkelige Leder af den tredje Armés Operationer,
General v. Blumenthal (senere Feltmarskal). Var han ogsaa
paavirket af sin engelske Hustru? Der er intet som helst, der tyder
derpaa. Hans meget uforbeholdne Dagbogsoptegnelser sætter os i
Stand til at benægte det.
„De lader til at tro, at Kronprinsessen og Dronningen har
bearbejdet mig for at jeg ikke skulde lade Paris bombardere. Det er virkelig
underligt, at Menneskene aldrig vil se og forstaa den nøgne Sandhed.
At Sagkundskab og Fornuft afholder mig fra at være for et barnagtigt
og meningsløst Bombardement, det synes de ikke at holde for muligt;
der maa absolut staa kvindelig Indflydelse bagved. De Folk kender
mig virkelig kun daarlig; selv om jeg- undertiden kan være tilgængelig
for fremmed Indflydelse, saa er det dog ikke Damer, der saa let kan
lede min Mening og Handlemaade." Ög et Par Uger senere, midt i
Juletiden, hedder det: „Min Kone skriver mig til, at ligesom man efter
Wørth bragte hende et Fakkeltog, saaledes venter hun nu en Kattemusik,
da jeg tillige med Kronprinsen var bleven ganske upopulær, fordi vi
ikke vilde bombardere. Folket vil altid tale med, og jeg véd virkelig
ikke, hvad der er mig mest ligegyldigt, om de elsker eller hader mig."
Dette er det eneste Sted i Dagbogen, hvor Fru Blumenthal
nævnes i Forbindelse med Belejringsspørgsmaalet.
Hvad nu selve Humanitetsspørgsmaalet angaar, saa er det
kun naturligt, naar et kvindeligt Gemyt gyser ved Tanken om
Bombardementet af en stor By. Selv Blumenthal, der skriver i
sin Dagbog: „Jeg har intet imod, at Paris bliver dygtig
bombarderet, ja. jeg ønsker endogsaa inderlig at det maa komme dertil,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
