Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Paris’ Belejring i Krigen 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
894
."Paris’ Belejring i Krigen 1870—71|
hurtig virker ganske afgørende ind paa hans Stemning, der nu
med rivende Hurtighed vender sig imod Belejringen. D. 28. Oktbr,
satte .ubehagelige Forretninger" angaaende Belejringsarbejderne ham
i ganske daarligt Humør: „det maa dog nu endelig være klart for
enhver, at der egentlig slet ikke burde være Tale om et formeligt
Angreb paa Paris." Ofrene vilde være for store, og Byen maa jo
dog falde af sig selv. Men mærkelig nok hører vi næsten de selv
samme Ord, allerede før den afgørende Vending hos Blumenthal,
fra Moltkes umiddelbare Omgivelse, idet Generalstabsofficeren v. Verdy
under d. 13. Oktbr, skriver: „Om en Belejring af Paris kan der
ikke være Tale. Man maa kun ønske, at vi ikke giver os af
dermed. At vente indtil Hungeren fører til Overgivelse vil koste os
mindre og føre sikrere til Maalet." En Artillerigeneral af den
tredje Armés Stab var sidst i November endogsaa kommen til den
Anskuelse, „at enhver, der talte om Paris’ Belejring, burde sættes
i Galehuset."
Den sidste Dag i Maaneden gjorde Blumenthal efter en Diner
hos Kongen Besøg hos Roon, hvor ogsaa Bismarck var. „Jeg
kom snart i levende Strid med Krigsministeren, der endnu er lige
saa blodtørstig som i 64 og absolut snart vil høre det første Skud.
Det var for mig en meget interessant og behagelig Aften.
Bismarck talte som sædvanlig meget og fandt aabenbart Behag i den
Tanke at kalde det tyske Parlament sammen i Versailles; jeg
raadede ham, samtidig at sammenkalde det franske i Kassel."
Man ser, det gaar endnu kammeratlig til, men det er det
første Alarmskud, og i den nu følgende November Maaned antager
Spændingen bestandig skarpere Former. Bismarck havde allerede
umiddelbart før denne Sammenkomst for første Gang i sine Breve
klaget over „Intrigerne mod Belejringen", hvis Stilstand allerede
satte ondt Blod i Berlin, og i dette Brev forekommer den Sætning:
„Die Neutralen reden uns drein", med hvilken hans
Hovedsynspunkt er markeret. Hvad Roon angaar, saa havde han (ifølge
Hoenig) allerede sidst i September over for Kongen betonet, at den
energiske Beskydning baade militært og politisk var nødvendig.
D. 21. Novbr, traf Bismarck Blumenthal ved en Diner hos Kongen
og begyndte straks efter Bordet at bearbejde ham:
Beskydningen var navnlig i politisk Henseende en Nødvendighed, da Faren
for en Indblanding bestandig bliver større; hvorpaa Blumenthal
svarede, at han ansaa’ Beskydningen for en saa stor militær
Fejl, at han hellere vilde gaa af end tillade, at den blev gjort; —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
