Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Paris’ Belejring i Krigen 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paris’ Belejring i Krigen 1870—71
897
det er kommet. Fem Dage derefter fandt atter en Konference Sted
hos Kongen, hvor „alle Fagmændene talte imod en
„fændriksmæs-sig" Beskyden — Blumenthals staaende, foragtelige Udtryk — „kun
Krigsministeren var derfor og saa’ bittert og vredt paa os alle."
Dog skriver Roon nogenlunde tilfreds derom, at Resultatet var, at
Beskydningen kunde begynde om fjorten Dage.
Med Bismarck, der ikke havde været til Stede ved denne
Konference, traf Blumenthal to Dage senere sammen hos Kongen.
Efter Bordet satte han sig ved Siden af Blumenthal i Sofaen,
bearbejdede ham ivrig og bekæmpede hans Indvendinger saa
indsmigrende og snildt, at Generalen maatte le højt. Denne erklærede
nu, at han ikke troede den politiske Nødvendighed var saa stor;
og for Resten vilde han ikke hindre Beskydningen, naar Munitionen
om nogle faa Dage var der. Og nu skete der noget, der viser,
til hvilken Grad Bismarcks Nervøsitet var steget. Bismarck
begyndte at „klage bittert over Kongen og General v. Moltke, der i
den sidste Tid lod ham være ganske uden Kundskab til og
Deltagelse i Operationerne, ja egentlig behandlede ham ganske uhøflig
og groft. Han udtalte positivt, at han ikke vilde vedblive at være
Minister en Time efter at Krigen var forbi." Ja han gik saa vidt
at udbryde, at han var gaaet i Krig som Royalist, men han kom
anderledes ud af den. Man betænke, at han siger dette til den
Mand, der i det brændende Spørgsmaal var hans mest haardnakkede
Modstander, og som i denne Sag stod Ryg mod Ryg med Moltke;
— han maatte udøse sit Hjerte! Blumenthal saa’ deri et
Vidnesbyrd om, at det var ham ganske utaaleligt her at spille anden
Rolle. Som om Bismarck ikke havde nok om Ørene i de Dage,
da Kejserspørgsmaalet gjorde ham Helvede saa hedt, at han ønskede
at kunne „eksplodere som en Bombe"! Det uhildede Blik vil heri
se et Vidnesbyrd om, hvor stærkt det uhyre Arbejde og den store
Ansvarsbevidsthed over for de Farer, han saa’ rejse sig fra de
neutrales Side, havde medtaget den lidenskabelige Mands
Nervesystem — og tillige om Betydeligheden af disse Farer, hvis
Nærhed og Udstrækning de andre ikke kunde overse. Det var dog
til sidst ham alene, der skulde skaffe ogsaa Militæret „den Fred,
vi alle ønsker", som Blumenthal senere udtrykker sig, og for hvis
Skyld han da ogsaa erklærer at maatte gøre Bismarck Afbigt.
Naar Bismarck nu klagede over Moltke, som han tidligere
udtrykkelig havde undtaget, saa var Chefen for den store
Generalstab paa sin Side „i højeste Grad opbragt" over Bismarcks Frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
