Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Paris’ Belejring i Krigen 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
900
Paris’ Belejring i Krigen 1870—71 900
Værk; det er virkelig en ufortjent Lykke." Ogsaa senere
Militærforfattere er komne til det samme Resultat. General v. Blume
kon-tasterer, at Arbejdet gik i Staa midt i Januar og løb ud i en
staaende Artillerikamp paa lang Afstand med ringe Virkning. Paa den
anden Side staar der ogsaa modsatte Domme fra Fagmændskredsen. I
Hovedværket om Fæstningsartilleriet i Krigen 70 kommer
Generalløjtnant v. Müller til det Resultat, at Sydforternes Modstandskraft
i Virkeligheden var brudt, og at kun Hovedenceinten kunde have
gjort alvorlig Modstand.
Sikkert er det imidlertid, at Kapitulationen d. 26. Januar 1871
fulgte paa Grund af fuldstændig Mangel paa Levnedsmidler og
Strandingen af alle Forsøg paa at sprænge Cerneringen (Blume).
Paris var, som Moltke og Blumenthal havde forudsagt, faldet af
sig selv, uden at Beskydningen af Forterne og Staden har
fremskyndet Øjeblikket i nogen nævneværdig Grad — dette maa selv
Prof. Busch indrømme, der dog helt og holdent staar paa Roons
og Bismarcks Side og skriver:
„Saaledes er det hændt Moltke, at han foran Paris skulde begaa
sin store Fejl i den samme Krig, paa hvilken hans uforlignelige
Felt-herrestorhed ret egentlig beror".
Paa den anden Side kommer imidlertid Blume til det Resultat,
at medens det ikke vilde have forandret noget, hvis man havde
begyndt tidligere med Bombardementet, saa kan man ikke sige det
samme om det formelige Angreb. Hvis det havde været muligt at
begynde Angrebet sidst i Oktober og gennemføre det uden Afbrydelse,
saa vilde Paris’ Fald sandsynligvis have fundet Sted 4—6 Uger
tidligere, og det er endogsaa et Spørgsmaal om Ofrene vilde være
blevne større, end de, der fulgte af Cerneringens Forlængelse.
Spørgsmaalet er altsaa, om det var muligt. Blume drøfter dette udførlig
og besvarer det bekræftende. Man havde tidligere end det skete
maattet komme paa det rene med, at det ikke var muligt at skaffe
de nødvendige Transportkøretøjer i Frankrig og ladet dem komme
fra Tyskland. „Man vil ikke kunne paastaa, at Overkommandoen
har gjort alt, hvad der stod i dens Magt for at paaskynde
Forberedelserne til Angrebet".1
’ I øvrigt er del en mærkelig Misforstaaelse af Blume, naar han skriver,
at Roon efter Moltkes Beretning af 1. Decbr, ikke .uden Betænkning paa
Grund af Bekostningen* anordnede Mobiliseringen af 24
Munitionsvogn-Kolon-ner, da denne Betænkelighed i Brevet til Moltke — hvis Ordlyd vi allerede
har hørt — saa aabenbart er rent ironisk ment, eller rettere udtalt i pur
Forbitrelse: naar det dog ikke skal bruges, hvorfor saa en saadan Udgift!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
