Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Paris’ Belejring i Krigen 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
902
Paris’ Belejring i Krigen 1870—71 902
det omtalte Promemoria af 1. Decbr, udtaler Moltke direkte:
„Felttogets Afgørelse ligger ikke her, men deri, at de i aaben Mark
opererende fjendtlige Armeer bliver slagne." Ogsaa Blume skriver,
at Haabet om at Paris vilde kapitulere, naar Loirearmeen, af
hvilken det haabede sin Frelse, blev slagen, „strandede maaske
kun paa Nederlagets Ufuldstændighed." Men dette beroede atter
paa, at Blumenthal ikke havde kunnet sætte sin Idé igennem
overfor Kongens Forsigtighed. Det kan der ingen Tvivl være om, at
hvis han havde haft frie Hænder, saa vilde Loire-Armeens
Nederlag være blevet eminent fuldstændigt — og efter den Anskuelse
vilde saa Paris være falden ikke sidst men først i December
eller endogsaa sidst i November, da jo Nederlaget ogsaa var
kommet tidligere.
Denne Udsigt bør billig stilles op imod den, som udmales til
Fordel for Beskydningen. Om dem begge gælder ganske vist en
Sergents Bemærkning, som jeg nylig fandt i en engelsk Roman:
der er intet Slag, der er vundet saa godt, som det ved „Hvis og
Naar" — det har kun den Fejl, at det aldrig er blevet slaaet."
Men enten nu de har Ret, der i Fremgangsmaaden over for
Paris ser Moltkes største Fejl, eller de, der, som Verdy, hævder,
at der ved Paris overhovedet ingen Fejl blev begaaet — ét praktisk
Resultat tror jeg man kan sige fremgaar med Sikkerhed af disse
indgaaende Undersøgelser og Diskussioner: Skulde det hændes, at
den tyske Hær igen kom til at staa for Paris, saa vil man
sikkert ikke forholde sig som i halvfjerds, men med den største
Energi fra først af gaa aggressivt til Værks. Hvor lidet Historien
om Paris’ Belejring er et akademisk Spørgsmaal har Sommeren vist
os. Det er en offentlig Hemmelighed, at det paa et hængende
Haar var kommen til Krig paa Grund af det marokkanske
Spørgsmaal. Man har set ned i en pludselig afsløret Afgrund og er
vaagnet af den behagelige Illusion, der efterhaanden havde grebet
om sig, at en Krig med Frankrig ikke længere hørte til de
Eventualiteter, som man behøvede at regne alvorlig med.
Karl Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
