- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
904

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Rustale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

904

Rustale i Studenterforeningen

eller Licentiat. Jeg er ikke andet end Student, og i Aar er jeg til
Rusgilde. Erasmus Montanus vilde godt være Mand for, herudaf
at bevise, at jeg ergo er Rus. Og som saadan en gammel, lidt
graahaaret Rus vilde jeg ogsaa gerne bede Dem betragte mig.

Thi hvad er det i Virkeligheden at være Rus. At være Rus,
det er at være Student og ikke andet end Student. Russen, det
er Studenten i Renkultur. Og naar Universitetet sætter Russen til
at studere Filosofi, saa vil denne Alma Mater dermed betyde ham,
at det at være Student, det er frem for alt at være Filosof efter
dette Ords gamle, oprindelige Betydning — altsaa Sandhedselsker,
Sandhedssøger.

Vi, der er eller var Russer, vi, der trods Aarenes Løb
vedbliver at føie os som Studenter — vi er da frem for alt
Sandheds-elskere og Sandhedssøgere. Naar jeg tænker tilbage paa min egen
første Studentertid, husker jeg særdeles vel, med hvilken Styrke
dette Spørgsmaal „Hvad er Sandhed?" optog os, og med hvilken
Ufortrødenhed og Utrættelighed vi satte Himmel og Jord under
Debat. Vore Diskussioner førtes især paa Københavns Gader i
ensomme Nattetimer, naar vi fulgtes ad hjem fra Møder,
Forelæsninger, Selskab eller andet Samvær. Og endnu mindes jeg mangen
stille, mørk Efteraarsnat, mangen hvid og mild Sne- og
Maane-skinsnat, tilbragt af en Ven og mig med Debat og Diskussion,
medens vi vandrede frem og tilbage fra den enes Gadedør til den
andens og skiftevis fulgte hinanden hjem, ofte saa lange Veje
som fra Østerbro til Frederiksberg og tilbage igen og atter ud paa
Frederiksberg.

Denne peripatetiske Form for at filosofere er sikkert endnu i
Brug blandt unge danske Studenter, og jeg er vis paa, at der i
den kommende Vinter vil blive udkæmpet mangen drabelig Strid
mellem unge Peripatetikere i sene Lørdagsnattetimer paa
Asfaltstierne rundt om Søerne eller paa Frederiksbergs Villaveje.
* *

*



I Fortalen til en gammel Bog, som jeg i den sidste Tid har
beskæftiget mig meget med, fandt jeg forleden en Ytring, der
bragte mig til at tænke paa hine filosofiske Spasereture.
Forfatteren gør nemlig i det nævnte Forord Rede for sine litterære
Grundsætninger og de Principper, hvorefter han har arbejdet,
og han erklærer da, at have skrevet Veritate prcevia, „med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0908.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free