- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
911

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Wanscher: Kunstens Stilling i Kulturhistorien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

911 Brugen af ældre Kunstværker til Illustration af Kulturhistorien

at den gode kinesiske Kejser svarer den lille Nattergal med sin
hele Person, da Nattergalen siger:

„jeg elsker dit Hjerte mer end din Krone, og dog har Kronen en
Duft af noget helligt om sig! — jeg kommer, jeg synger for dig! —
men ét maa du love mig!" —

„Alt!" sagde Kejseren, og stod dér i sin kejserlige Dragt, som han
selv havde iført sig og holdt Sabelen, der var tung af Guld, op mod sit
Hjerte."

Det er ganske i Thorvaldsens Aand, og skrevet maaske under
Indtrykket af Petrus, der holder Himmerigs-Nøglerne, stille og
sluttet med bløde Linier som en antik Figur; (eller Statuen af
Eugen af Leuchtenberg, som H. G. Andersen dog vel næppe kendte
dengang). — Ogsaa dette Sted i „De vilde Svaner" minder om
Thorvaldsen. (Svanen er i det hele symbolsk for dem begge; den
hvide og bløde Fugl, der hviler idet den krummer Halsen og
spejler sig i det stille Vand).

„Brødrene var igen forvandlede, og de fløj i store Krese og til sidst
langt bort, men en af dem, den yngste, blev tilbage; og Svanen lagde
sit Hoved i hendes Skød, og hun klappede dens hvide Vinger; hele
Dagen var de sammen."

Den fine Kølighed i dette Billede er helt forskellig fra det
sensuelle i Oehlenschlägers og Aarestrups Poesi, paa samme Maade
som Thorvaldsens Kunst var forskellig fra Rubens’. Medens de
ældre Malere og Billedhuggere i det 17 og 18 Aarhundrede havde
søgt at virke med bløde Farver og stærke Former og sanselige
Bevægelser, vilde han berolige det nervøse og føre Kunsten tilbage
til simpel Linieskønhed. Derved skabtes der mere Helhed i
Legems-stillingerne og en simplere Form for Udtrykket, et der bæres af
hele Personen ved enkle og hvilende Gestus.

Hvis man nu vilde afbilde en af Thorvaldsens Statuer, f. Eks.
Danserinden eller Daabsenglen, eller den Lionardo da Vinci’ske
Kristusfigur og den dejlige Fyrstinde Bariatinski, som Vidnesbyrd
om „den blide og passive Aand* i Fredrik den VI’s Dage, vilde
dette være berettiget, forudsat at man huskede paa, at disse
Kunstværker gik tilbage til bestemte Retninger i Antikken (ligesom
Botticellis Billeder i det 15 Aarhundrede) og havde faaet deres
Præg af en kunstnerisk inspireret Stil, og i første Række havde
Betydning for Samtiden ved deres rent æstetiske
Ejendommeligheder. Men hvor mange er vel i Stand til at klare sig dette
Forhold til den antikke Kunst, og i Stand til at følge den gradvise

58*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0915.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free