- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
915

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Wanscher: Kunstens Stilling i Kulturhistorien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

915 Brugen af ældre Kunstværker til Illustration af Kulturhistorien

store Festsal; derimod ikke i den berømte overdækkede Gaard,
der bar alle den tidlige Renæssances Svagheder i Henseende til
Rumvirkning og bærende Kraft. Men det forstaar man vel ikke
at se. Man morer sig først og fremmest over det livligt
afvekslende i Raadhusets Interiører, ligesom naar man gaar og
botani-serer ude i Naturen. Og lærer derved at faa Øje for Stof og
Farver og virkelig haandværksmæssig Flid og Renlighed. Et
glimrende Bevis paa, hvordan Kunsten er i Stand til at paavirke
Samtiden, det man altid forveksler med. at den er et „Udtryk"
for denne. —

Men er da Kunstnernes egne Personligheder ikke forbundne
med deres Kunst, saaledes at der er subjektive Værdier i denne,
som vi personlig kan tilegne os (uden at behøve at tage Hensyn
til det æstetiske)? Brandes og Julius Lange og mange af de ældre
Humanister, helt op til Grækernes Dage, har jo søgt den
egentlige „Kunstværdi" netop i denne Forbindelse, som de antog for
given. Det er et Spørgsmaal, der berører Kulturhistorien nært;
thi hvis der gives saadanne rent personlige Kunstværdier, maa
disse tillige være umiddelbare Vidnesbyrd om det menneskelige
hos Kunstnerne, og saaledes kunne bruges som virkelig autentiske
Illustrationer til Kulturhistorien.

Naar man betragter Rafaels „den sixtinske Madonna", har
man for sig et Værk, der ikke direkte ligner andre, og som frem»
stiller et Emne, der ikke har hjemme paa denne Jord. Deraf
kunde man slutte, at det er Rafaels eget Ideal af den himmelske
Moder, der her er virkeliggjort i et Billede, som han har malet
med yderste Flid; og at hans personlige Følelse for Madonna
umiddelbart er i Stand til at meddele sig til os, uden Hensyn til
„det tekniske" i Billedet. Rafael, vilde man sige, „maa have
været" en sand Katolik og opfyldt af glødende Kærlighed til det
kvindelige: og det var dette, der gjorde ham til den store Maler.
— Men dertil er nu at bemærke, at selv om Billedet ikke direkte
ligner andre, saa er det dog i Slægt med Rafaels øvrige Kunst,
og har sin bestemte Plads i Udviklingen af denne; og det viser
tillige hen til ældre Kunstneres Arbejder, f. Eks. til Billeder fra
det 15 Aarhundrede, af Madonna, der kommer til Syne i Himlen
med Barnet, omgiven af en Glorie af Englehoveder eller alene,
for at give den jordiske Helgen sit Bælte. Og i Forhold til disse
Billeder er det ikke saa meget ved den dybere eller mere
personlige Følelse, som ved den monumentale Komposition og fyldige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0919.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free