Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Købke: Dansk Oldforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
923 Dansk Oldforskning
Mønter og tildannes fine, f. Eks. emailindlagte Metalarbejder;
Industrien er øjensynligt stærkt paavirket af Sydens klassiske Ornamentik
(Palmetter og Vohl ter). De britiske Øer indtræder nu i Jernalderen,
ligesom Tilfældet er med Nordtyskland og Skandinavien. I de
sidstnævnte Lande viser sig dog kun et knapt Uddrag af keltisk Kultur,
blandet med hævdvundne Former; paa de britiske Øer derimod faar den
keltiske Kultur en rig Efterblomstring, som varer endog adskillige
Aarhundreder efter den romerske Erobring. Dér har man allerede en
Stenarkitektur og faar i de første kristelige Aarhundreder en Kunst, der
fremtræder i prægtige Metalarbejder, prydede med en egen Slags
Spiralsnirkler; dér uddannes den ældste, ejendommelige Dyrornamentik og
opstaar et nationalt Alfabet (Oghamskriften),
Til Slutning behandler Forf. den skytiske Kulturkreds, hvis Oldsager
findes blandede med saa kostbare Skatte af græsk Kunstindustri, og
skildrer fremdeles de raa, barbariske Tilstande mod Øst og Nord
blandt Slaver og Finner. Derhos gives der en Karakteristik af de
sidste forhistoriske Stadier blandt Germanerne og de
beslægtede Nordboer. Dé germanske Stammer, der tidligere havde lært af
Kelterne, kommer i de nærmeste Aarhundreder efter Kristi Fødsel i
umiddelbar Berøring med den romerske Civilisation, hvad der
gælder uden synderlig Forskel ogsaa for de nordiske Folk indtil Midtsverige
og det sydlige Norge; den livlige Handelsforbindelse godtgøres af de ofle
forekommende romerske Broncearbejder. Denne Paavirkning og Import
fortsættes i Folkevandringstiden, til hvilken de store danske
Mosefund hører. Den selvstændige Bogstavskrift, Bunerne, spredes til hele
det germanske Omraade, og romerske og byzantinske Mønter bringes til
Norden, tidt i store Mængder; at der i denne Periode endog stundom
er bleven drukket Vin heroppe, viser de skønne til Sjælland indførte
Glasbægere, ved hvilke der jævnlig findes en Broncesi.
Dyrornamenti-ken, hvis Elementer indføres vestfra, begynder hos alle germanske
Stammer, men udvikler sig til det højeste Standpunkt i Nordens sidste
forhistoriske Aarhundreder, Vikingetiden; dens pragtfuldt ornerede Vaaben
og Smykker kan næsten staa Maal med andre Tiders og Landes bedste
Kunstindustri. Fra denne Tid er de største nordiske Gravhøje; „den døde
Viking jordfæstes i Højen med sin fulde Udrustning, snart i sit Skib,
snart med sin Vogn eller med sin Hest og sin Hund", og fra England
udbredes Skikken at rejse skriftdækkede Stene for de afdøde.
Grænsen, hvor Forf. standser, er overalt den historiske Tid: saaledes
for Grækenlands Vedkommende allerede ved det 8. Aarh. før Kristus,
medens Skildringen af Forholdene i Norden føres ned til det 10.
kristelige Aarhundrede. —
I det her givne Omrids af den skildrede Udviklingsgang er endnu
ikke omtalt det Afsnit af Skriftet, hvorpaa Hovedvægten lægges. Det
har til Overskrift: „Den centrale Kultur i Syden og den periferiske Kultur,
det klassiske og det barbariske". Her fremsætter Forf. sine ledende
Principer: Mod Syd udvikles alle Kulturelementer; de modtages
efterhaanden og delvis, det modtagne ændres og optages i fjernere Egne
stundom i meget ejendommelig Form og i langt større Fylde end paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
