- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
931

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ruslands Gang mod Revolutionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ruslands Gang mod Revolutionen

931

krigen. Rigets militære Styrke skulde bøde og betale for Despotiet.
Men nu da den Styrke blev sat paa Prøve, brast den, og
Raadden-skab i Finansstyrelsen og Hærforplejningen aabenbaredes. Det
blev da Frugten af Nikolajs Styre: Decembermændene havde ægget
ham til haardt og knugende Despoti, og dette havde nu bredt
Misnøjen fra nogle faatallige fornemme Idealister til en stor Mængde
af Folket. Stemningen var saadan, at Valget syntes at staa
mellem Reformer eller Revolution, da Nikolaj døde i 1855.

Der rejstes Krav paa Ophævelse af Bøndernes Livegenskab,
paa Borgernes Lighed for Loven, paa Selvstyre eller i hvert
Fald raadgivende Ret for Folket, paa Ret til Undervisning og
Værn mod administrativ Vilkaarlighed. Stærkest var Trangen til
Ophævelsen af Livegenskabet. Ikke blot hos Bønderne selv, men
ogsaa hos de højere Klasser føltes, alt som Dannelsen steg, denne
middelalderlige Indretning som en Skam og Skændsel. Selv om
Godsejeren var ganske skikkelig, blev hans Adfærd mod de livegne
tidt barbarisk: en Tjener kunde sendes til Politiet for at blive
pryglet, naar Herren var i ondt Lune, en anden, der havde sørget
for at sikre sig mod et utiltalende Ægteskab, kunde faa Lov at
springe Soldat, det vil sige gaa ind til en Snes Aars Lidelse og
Elendighed. Alexander II indsaa’, at det gik ikke længer; Bønderne
havde ogsaa begyndt Oprør for at slippe for Livegenskabet. „Det
er bedre," sagde Gzaren, „at afskaffe Livegenskabet fra oven end
vente, til det begynder at afskaffe sig selv fra neden," — vise
Ord, som den russiske Styrelse havde gjort vel i at tage til
Rettesnor, ikke blot overfor Livegenskabet. Godsejerne var lidet villige
til at opgive det og miste deres Indtægter af Bønderne, men
Gzaren holdt ved og Adelen maatte føje sig. Livegenskabet hævedes
1861; der gjordes ogsaa noget for kommunalt Selvstyre og for en
Forbedring af de usle Domstole.

Der var her Spirer til en sund Fremgang, væsentlig paa
national Grund; men de fik ikke Lov at trives. Alexander havde
Klarsyn og gode Hensigter, men han, der fysisk var saa frygtløs,
var aandelig bange. Han havde ingen fast og lang Vilje, den
undergravedes af Tvivl, han blev angst for at gaa for vidt; slåp
man først Frihedstrangen løs, vidste man aldrig hvor det vilde
ende. Han mindedes stadig, hvordan det gik Ludvig XVI, da han
gav efter for Folkets Raab. Czaren begyndte hurtig at vakle, og
den polske Opstand 1863 drev ham i Reaktionens Arme. Saa
forkludredes Reformerne.

59*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0935.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free