Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ruslands Gang mod Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
932
Ruslands Gang mod Revolutionen
Bønderne, som havde haft Brugen af Godsejernes Jord, mente,
at naar Livegenskabet hævedes, maatte den uden videre falde
tilbage til dem, da den egentlig var deres; og da deres Haab herom
skuffedes, kom det flere Steder til Uroligheder. De kunde nok faa
Jord, men Godsejeren var (til 1883) ikke pligtig at afstaa den,
hvorimod han kunde tvinge dem til at tage den. Jorden tilfaldt
ikke Bønderne personlig, men deres Kommuneforsamling, Mir’en,
— hvad de ikke havde synderligt imod — men Bonden skulde
betale den i dyre Domme. Det drev Godsejerne til at sælge; de flk
Købesummen betalt af Regeringen i Obligationer, Bonden skulde
saa amortisere Pengene ved Rentebetaling til Staten. Den svære
Byrde, som derved paalagdes Bønderne sammen med nye Skatter
og Afgifter, inden de kunde lære at staa paa egne Ben, havde til
Følge, at de efter Frigørelsen blev langt daarligere stillede end
forud. De blev ogsaa forfordelt ved Udskiftningen af Jorden.
Miren ejede Bøndernes Jord og svarede til deres Forpligtelser.
I denne selvstændige Kommunalforsamling med bondevalgt
Formand, Starosten, havde man et Udgangspunkt for Selvstyre, som
man ventede sig meget af. Men over Miren sattes nu Volosten,
en Forening af flere Mirer, hvis Formand snart kom i
Politimesterens Lomme, og Miren tabte sin Selvstændighed. Ikke stort bedre
gik det med andre Tilløb til lokalt Selvstyre. Semstvoerne —
Distriktsemstvoer valgte af Godsejerne og Volosterne o. a. og
Gu-vernementsemstvoerne valgte af Distriktsemstvoerne — haabede
man skulde modvirke Embedsmandskorruptionen. Men de gjordes
ogsaa afhængige af Embedsmændene; deres Myndighedsomraade
indskrænkedes paa alle mulige Maader; de Penge, de opkrævede
og skulde virke med, tog Regeringen for en stor Del. —
Retsre-formen blev ogsaa temmelig betydningsløs; der indførtes nok efter
vesteuropæisk Mønsier Nævninger i Straffesager, Fredsdommere
og Appelretter; men den rent vilkaarlige administrative „Retspleje"
vedblev og udvidedes, saa der var ingen Sikkerhed for Frihed, Liv
eller Ejendom.
Alexander II havde haft Mulighed for at stille Vandene. Da
han begyndte Reformerne, vakle han stor Begejstring, og det
revolutionære Røre, Nikolaj havde fremkaldt, lagde sig. Var
Reformerne bleven gennemført og det lokale Selvstyre hæget, havde
han opfyldt billige Krav paa Pressefrihed, Undervisningsfrihed o. 1.,
vilde han have faaet Hjælp fra Folket til at ave Embedsmændene,
og Udviklingen var da mulig kommen i jævn Gænge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
