Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ruslands Gang mod Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
933 Ruslands Gang mod Revolutionen
Nu skabte den stigende Reaktion atter revolutionær Aktion.
De „liberale", der ønskede en Forfatning og politiske Reformer,
trak sig forskræmte tilbage. Men istedet kom „Nihilisterne", som
hellere burde kaldes „Individualister"; det, de vilde, var individuel
Frihed og Sandhed. Nihilismen var en Frugt af Reformbegejstringen.
Nihilisterne brød sig ikke om Politik og Forfatning, og de tænkte
ikke paa 8t gøre Revolution. Det var unge Mennesker, som
tørstede efter Kundskaber og efler at gøre dem frugtbringende for
Folket. Tidt kom de fra de højere Stænder, mange var Kvinder,
der med russisk Iver grebes af Trang til at lære og gøre sig
nyttige. Krapotkin fortæller om en Nihilist, der med Sektens
Frimodighed for ikke at sige Grovhed haanede nogle unge Damer for
deres tomme Fornøjelser. De vendte ham ikke Ryggen, men
raabte: sig os, hvad vi skal læse, hvad vi skal lære! De unge
fyldtes af Lærdomsattraa og Offervilje som i Middelalderen. Unge
Kvinder kæmpede haardt med deres Slægt for at faa Lov at vinde
Kundskaber, indgik Skin-Ægteskaber for at slippe hjemmefra til
Studierne, og døjede Fattigdom og Savn. En Strøm af unge
Mennesker søgte udenlands, især til Zürich, hvor de navnlig studerede
Samfundsvidenskab og under Paavirkning af Bakunin o. a.
indsugede socialistiske eller anarkistiske Lærdomme.
Ingen europæisk Regering og allermindst den russiske saa’
mildt til den Slags Lærdom, navnlig ikke efter Pariserkommunen,
der førte Alexander II til yderligere Reaktion, men ogsaa flk
Nihilisterne til at slutte sig tættere sammen. I 1873 søgte den
russiske Regering at stoppe for Smitten ved at kalde de studerende
hjem fra Udlandet under Trussel om Landsforvisning. Midlet var
ikke vel valgt: nu blev Smitstoffet netop indført massevis og
Harmen over Hjemkaldelsen gjorde det kraftigere.
Allerede fra først i Treserne havde Nihilisterne i Rusland
virket for at hjælpe Folket og præket Socialisme. Dette Arbejde
tog nu stærkere Fart. Fornemme unge Mænd levede som
Arbejdere i usle Kaar, fine Damer gik paa Fabrikkerne som simple
Arbejdersker. Andre tog ud paa Landet som Læger, Lærere,
Jordemødre, Sygeplejersker eller som Markarbejdere og
Haandværkere. Det gjaldt at komme det jævne Folk saa nær som
muligt, paavirke det, hjælpe det, undervise det. Der var meget
ungdommeligt heri, men endnu mere Opofrelse og Højsind. De kunde
gøre en hel Del godt — hvis det er godt at hjælpe sin Næste og
løfte ham ud af Vankundighed — og de kunde ikke gøre synderlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
