Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ruslands Gang mod Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
935 Ruslands Gang mod Revolutionen
Nu forfulgtes Nihilisterne rasende; mange blev hængt, ikke
blot Deltagerne i Attentaterne, men Folk, som kun havde gjort
Propaganda. Riget fordeltes under Generalguvernører, som flk
Magt over Liv og Død og skulde knuse de revolutionære.
Terroristernes »Eksekutivkomité" svarede med at dømme Alexander II
til Døden, — hvis han ikke gav en fri Forfatning. Det var
Forfølgelsens anden Frugt: de revolutionære dreves ikke blot ud til
de yderste Kampmidler, de førtes ogsaa bort fra deres luftige
Socialisme til et praktisk politisk Program. Enevælden maatte styrtes
og en fri Forfatning indføres, det var det første fornødne. De
gjorde herved en Svingning mod højre, som blev dem til Nytte,
da de nu nærmede sig de liberale, der underhaanden kunde yde
dem nogen Støtte og fik Velvilje for dem, om end ikke for deres
Kampmidler.
Under den blodige Kamp, hvor de revolutionære jagedes som
vilde Dyr, var baade de og deres Forfølgere udenfor Lov og Ret.
Det var en Kamp i Naturtilstanden. Regeringen hængte, forviste
og pinte for Fode løs, og de angrebne bed fra sig efter Evne. Det
tyndede svært ud imellem dem, men deres Viljekraft slappedes ikke.
Den rettedes især mod Gzarens Liv. Gang paa Gang gjorde de
Forsøg paa at sprænge ham i Luften. I Febr. 1880 naaede de
endog til et Dynamitattentat i Vinterpaladset; Værelset under hans
Spisesal blev ødelagt og nogle Mennesker dræbt; Alexander selv
blev ikke ramt. Men hans Nerver blev rystede: trods alt sit
Politi kunde han ikke være tryg i sit eget Slot, og trods al
Reaktionens Vold syntes de revolutionære ukuelige; var det da ikke
værd at prøve en anden Vej? Loris Melikov, som efter
Sprængningen i Vinterpaladset var bleven Diktator i Kampen mod
Om-væltningspartiet, søgte at vinde ham for en Reformpolitik og
udarbejdede i al Stilhed et Forslag til en Konstitution. Den var
meget beskeden med en raadgivende Rigsforsamling af Personer,
som tilkaldtes af Regeringen eller valgtes af
Guvernementsemst-voerne og Dumaerne,, Borgerrepræsentationen i Byerne. Alexander
droges tvivlraadig hid og did mellem sine liberale og reaktionære
Tillidsmænd. Han stejlede, da Melikov forelagde ham Forfatningsudkastet:
„det er jo états généraux," Stænderforsamlingen fra den franske
Revolution, — Ludvig XVI’s Skygge skræmmede ham paany. Men
han dreves mere og mere over paa Melikovs Side. De
revolutionære i deres Smuthuller anede intet om alt dette; de ventede sig
ikke noget godt af den armeniske Diktator og virkede videre paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
