Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joh. Jørgensen: Forfatteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
944
Forfatteren
Saaledes opløstes hans Eksistens mere og mere. Hans sidste
literære Plan var at faa skrevet en Art Selvbiografi, hvori han, Efterslægten
til Advarsel, vilde skildre det umulige i at bygge et Liv paa saa
skrøbelig en Grund som et Penneskaft. Ud fra sin egen bitre og dyrekøbte
Livserfaring vilde han fremstille Kærligheden til literær Gærning som en
med ordnet borgerligt Liv inkommensurabel Tilbøjelighed.
Han underholdt mig oftere om denne sin store Plan. Værket skulde
simpelthen hedde „Forfatteren* og skulde i logisk ubønhørlig
Fremad-skriden skildre Virkningen af Literaturgiften i et Menneskeliv. I
sidste Kapitel skulde „Forfatteren" optræde som forfrossen, forhutlet, af
Brændevin ødelagt Vagabond paa Københavns vinterkolde Gader, og en
Morgen skulde man finde ham frossen ihjel — „som den lille Pige med
Svovlstikkerne", sagde min Ven med bitter Symbolisme. Ogsaa hans
Helt — mente han — havde villet holde sig i Live ved en Række
lysende, hastig udslukte Glimt.
Til Motto havde han valgt de første Strofer af Baudelaires
Béné-diction — det Digt, hvori Poetens Moder, straks hun har født sit
Barn, udtaler Ønsket om, hellere at have født en hel Rede Øgler end
en Digter . ..
Dette bitre Værk af en dybt skuffet og dybt fortvivlet Mand blev
aldrig fuldendt. For et Aars Tid siden modtog jeg nemlig Meddelelse
om, at min ulykkelige unge Ven endelig havde faaet udført, hvad han
allerede ved sit første Besøg hos mig havde haft til Hensigt. En smuk
Majmorgen havde man funden hans Lig i det lille, melankolske Vand
ved det norske Hus i Søndermarken.
Iblandt hans efterladte Papirer har jeg ikke fundet noget for hans
Livsførelse og hele Væsen mere typisk end de følgende tre Kapitler af
Bogen om „Forfatteren". Der foreligger andet og mere af samme
Værk, men intet saa sammenhængende som denne Indledning. Ved given
Lejlighed kan maaske et og andet af Bogens øvrige Indhold fortjene at
fremdrages,
Novbr. 1905. Johannes Jørgensen
I
Han kom i den hede Augusteftermiddag, støvet og træt efter
lang Vandring, gennem Charlottenlund Skov. Han gik bort fra
Jernbanestationen, i Retning ad Strandvejen, for at naa Hellerup
og køre hjem derfra med den elektriske Sporvej. Med Omstigning
blev det kun 10 Øre — i Steden for de 20, som Jernbanen kostede ...
Uden at tænke over det fulgte han en af de mange Smaaveje,
der gennemkrydser Skoven; det gjorde ikke saa meget, om det
netop var den, der hurtigst førte ham ud til Strandvejen. Han
havde ikke engang noget imod at fare lidt vild, saa vidt det
kunde lade sig gøre her i denne Stump Skov ...
Bøgegrenene, der hidtil havde hængt tunge og mørkegrønne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
