- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
945

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joh. Jørgensen: Forfatteren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forfatteren

945

med sensommerstive Blade, ned over ham, veg til Side for en
Lysning, en lille græsgroet og indelukket Plet, som til den ene
Side endte ved Hegnet ud mod Markerne, til den anden ved
Gitteret om Kronprinsens Park. Ved Vejen, der løb midt over
det aabne Sted, stod en smal, brunmalet Bænk uden Rygstød ...

Den vandrende blev staaende — han kendte Stedet, han
huskede det... Men ikke som det nu var, med langtvokset,
for-viltret og forpjusket Græs, under en lummer Augustdags skytunge,
blygraa Himmel. Nej, Foraar havde det været — Foraar med
nye, lyse Blade og med det første Græs fuldt af blanke, nyslaaede
Smørblomster og skinnende hvide Fladstjerner ... Og han havde
ikke været her ene — nej, Drengen havde været med — og Drengens
Moder... Og de havde haft Mad med og dækket Dug i Græsset...
Og den Lille var bleven taget op af Barnevognen og sat paa
et rødt, uldent Sjal i Græsset og havde plukket Blomster med
sine smaa buttede Hænder og revet Hovedet af dem og
pludrende, med Hovedet paa skraa, holdt dem op for sin Moder for
at hun skulde se og beundre, hvad han havde...

Det var ikke saa længe siden — der var kun gaaet et halvt
Aar siden hin lyse, lykkelige Majdag ... Men nu var det den mørke,
modne Sommer, og ensom og støvet kom han vandrende herhid ...
Tøjet, han havde paa, var det samme som dengang — men ak,
hvor var det bleven gammelt, plettet og slidt... Og Skoene, som
hin Dag havde været nye og gule, nylig købte, var nu brede og
udtraadte, mørke af megen Sværte, med Hul under Saalen og
flossede Hæle...

Og han selv følte sig lige saa gammel og slidt som sit Tøj og sine
Sko — træt og støvet — og fattig — fattig, saa han ikke havde
mere i Lommen end de 10 Øre, hvorfor han havde tænkt sig at
køre hjem fra Hellerup ...

Hvis det da ikke var bedre at gaa... Der var ikke noget at
haste efter — han bar ikke paa noget Budskab, det gjaldt at skynde
sig med... Desuden — hvem vidste — han kunde maaske møde
nogen under Vejs, naar han gik — møde en eller anden, der kunde
hjælpe ham — en Ven, en Bekendt...

Og han saa’ allerede i Aanden Strandvejen befolket af alle
Slags velvillige Skikkelser — saa’ alle mulige smilende
Venne-An-sigter lyse sig i Møde paa Stien langs Villahaverne ... Dagen var
endnu ikke omme; fra en eller anden Kant kunde der maaske
endnu komme Hjælp...

Tilskueren 1906 60

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0949.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free