- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
947

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joh. Jørgensen: Forfatteren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forfatteren 947

dertil! Og nu har de begravet os alle, store og smaa, den ene
ved Siden af den anden, og ingen tænker mere paa os, og vi er
ogsaa glade ved at være glemte!"

II

Han steg ind i Sporvognen ved Hellerup, tog
Omstignings-billet og gemte den omhyggeligt. I den lange aabne Vogn var
der ikke mange Passagerer; kun Sædet lige foran Vandreren fra
Charlottenlund var optaget af et lille Selskab — en ung Mand og
en noget ældre, begge velklædte, i lyst Sommertøj, og mellem dem
en ligeledes lysklædt Dame. Den yngste af de to Mænd talte
ustandseligt, med kraftig jysk Betoning; aabenbart var det en
Bondekarl, der havde slaaet sig op ved Handel i København.
Vandreren kunde ikke undgaa at høre hans Fortællinger.

„Min Søster," sagde han, „jeg havde hende s’gu med ude at
solde forleden Aften ... Og hun blev lige saa drivende fuld — saa
da vi skulde hjem, i Droske, begyndte hun Gud straffe mig at
gøre Kur til Kusken .. . Det var ikke nok med, at ha*n gjorde Kur
til hende — men Fanedemig, om hun kunde lade ham være i
Fred et eneste Øjeblik ..."

Vandrerens Opmærksomhed blev en Stund afledt, idet en Vogn
inde fra Byen, elektrisk oplyst, ligesom den, hvori han selv sad,
men fuld af glade, sommerklædte Mennesker, susede til Skovs. Da
han atter hørte efter, var den unge Bonde ved at udvikle,
hvorledes han ikke turde lade nogen vide, hvor han boede — „for
saa kan jeg ikke være i Fred for Pigebørnene ... Især her ude i
Hellerup er de rent kulrede efter En . . . Men man har jo da sin
faste Pige ... hun flk netop en lille forleden .’.. men den døde sgu
straks, den blev kun tre Dage gammel . . . Jeg blev jo inviteret
derud för at se den, det var en farlig Fest! Pigebarnet grinede i
vilden Sky og sagde, at naar det kunde gaa saa nemt, var hun
ikke bange for at faa én til..."

Her slog Fortælleren sig gjaldende paa Laaret og grinede.

„Hvor bor den Pige?" spurgte den ældre Herre pludseligt.

„Hvor gammel var Ungen?" spurgte Damen.

„Tre Dage ..." lød Svaret. Skal vi for Resten ikke staa af
og faa et Par Skiver 01?"

Den unge Mand pegede over mod en Beværtningshave, de
kørte forbi.

f>0*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0951.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free