Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joh. Jørgensen: Forfatteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
950
Forfatteren
Sedler, brune Sedler og grønne Sedler. I er Vejen til alt, til
Arbejde og Lykke, til Fred og Ære, ja til Gudsfrygt og Dyd — thi
kun den, som har Penge, har Tid til at Tære gudsfrygtig og Raad
til at være dydig . . . Medens Hjertet under Fattigdommens Perse
udperses for alle sine sorteste og bitreste Safter...
Medens den sporvognskørende Ahasver saaledes sænkede sig i
en dybere og dybere Melankoli, havde det rullende elektriske
Glaspalads ført ham midt gennem Byen, og han opdagede nu, at han
snart var hjemme. Der var, efter en Vandring som i Dag, altid
noget trøstende ved atter at nærme sig de vante Omgivelser.
Hans Hoved værkede af Sult og Solhede, hans Fødder af megen
Gang — og dog kom der Fred og Hvile over ham, da han gik
op ad sine egne Trapper. Der var svalt paa Trappegangen, og
de kendte Navneplader paa Etagernes Døre lyste imod ham som
trøstende Smaasmil. Han lukkede sig ind af sin egen Dør, og i
Korridoren kom hans Hustru ham i Møde. Hun saa’ oplivet ud,
og ogsaa han fangede Haab.
„Har Posten bragt noget?" spurgte han hastigt.
Et fornøjet „Ja!" var Svaret.
„Hvor meget?"
„Hun nævnede et Tal.
„Saa skal vi altsaa heller »ikke sulte ihjel denne Gang!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
