Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VII. Gejstlig Virksomhed. Sidste Leveaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til Monrads Biografi •
965
hed og Ængstelighed for sin Værdighed. Det behøvedes heller
ikke. Der var i hans Ydre og i hans Væsen noget, som tillod
ham frit at indlade sig med udannede Folk, der ikke kendte ham,
uden at udsætte sig for, at de blev nærgaaende eller familiære.
Det strenge, alvorlige og mørke Udtryk, som i tidligere Tid gav
hans Ansigt et frastødende og til sine Tider næsten skummelt
Præg, havde efterhaanden forandret sig til et Anstrøg af aandelig
Overlegenhed og imponerende Værdighed, der især fremtraadte ved
repræsentative Lejligheder. Naar han saaledes, da han var inde
paa Rigsdagen, engang imellem efter mange Aars Forløb atter
viste sig ved en Hoffest, vakte han, som han stod der i Salen,
rolig og hvilende i sig selv, almindelig Opmærksomhed blandt de
fremmede Diplomater, som ikke tidligere havde set ham, og
overrasket spurgte de, hvem denne kraftige og imposante Skikkelse var.
Hans Forgænger i Bispeembedet havde, som en af de
lollandske Præster skrev om ham, haft „for svage Hænder til at føre
Tøjlerne." Monrads Haand var fast, men ikke haard. Han
blandede sig ikke i, hvilken af de forskellige Retninger inden for
Folkekirken Præsterne og Skolelærerne tilhørte, og han undgik at komme
ind paa dogmatiske Spørgsmaal med dem. Men han lod sig
derimod ikke nøje med at paase, at de samvittighedsfuldt opfyldte
deres Embedspligter, han vilde ogsaa kende deres Karakter og
personlige og huslige Forhold, thi han betragtede altid
Præstekonen som en meget væsentlig Medhjælperske i Præstegerningen,
og han mente, at for at have Erfaring til og Greb paa at
undervise Børn, maa Læreren være gift og selv have Børn. Til at
erhverve sig denne Personalkundskab var Bispevisitatserne et
fortræffeligt Middel; og disse Visitatser, der kan være ret
besværlige for ældre Mænd, var for M. en stor Fornøjelse, og han tilbragte
hvert Aar flere Maaneder paa dem, glad over paa den Maade at
komme i personlig Berøring med Præsterne og se dem i deres
hjemlige Omgivelser. Men hvad han ikke ved disse Visitatser
kunde faa paalidelig Kundskab om, var Forholdet mellem Præsten
og hans Menighed; thi at Præsten holdt en mere eller mindre
tilfredsstillende forberedt Tale og at der var et talrigt Kirkebesøg,
naar man vidste, at Biskoppen var til Stede, var ikke nogen Garanti
for, hvorledes Sagen stillede sig til daglig Brug. M. supplerede derfor
sine officielle Bispevisitatser ved uventede private Kirkebesøg paa
sædvanlige Søndage, og disse Overraskelser var ikke forbeholdte
de nærliggende Sogne; endog Smaaøerne, der hørte til Stiftet, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
