- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
978

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VII. Gejstlig Virksomhed. Sidste Leveaar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

978

Bidrag til Monrads Biografi • 978

Universitetsfesten i 1879 kreerede ham til Dr. theologiæ. Det er
unægteligt, at den første Afdeling af „Den femte Bøn" til Trods
for de mange psykologiske Enkeltheder i Stilen mere minder om
Prædikanten end om Videnskabsmanden, og at den sidste Afdeling
er en speciel Undersøgelse, der næppe har Krav paa almindeligere
Interesse, og hvad „Den apostoliske Trosbekendelses Historie*
angaar, er det sandt, at den overvejende største Del af dette Skrift
udgøres af en fortløbende Række af Udtog af, hvad Kirkefædrene
indeholder om Trosbekendelsen. Det var nødvendigt for at støtte
hans særegne Anskuelse, og det hænger sammen med hans
overordentlige Forkærlighed for den patristiske Litteratur. I lang Tid
flk han efterhaanden stadig udlaant fra de offentlige Biblioteker,
hvad disse ejede af Kirkefædrenes Skrifter, som han studerede med
stor Omhu. Men da han erfarede, at der i Paris underhaanden
var til Salgs en samlet Udgave af Kirkefædrene, lykkedes det ham
med stort Besvær og for en efter hans økonomiske Forhold meget stor
Sum at erhverve denne Samling. Fra nu af udgjorde disse
Folianter hans kæreste Lekture, og med en Benediktiners
Taalmodig-hed gennemgranskede han disse „131/* Alen Kirkefædre", som
Døtrene kaldte denne Samling efter den Plads, den indtog paa
Reolen. Naar han tog ind til Rigsdagen eller paa Visitats, havde
han altid et eller flere Bind med sig, og Samlingen var for ham
en uudtømmelig Skat af teologisk Lærdom. Engang, da hans
Datter talte om Originalitet i hans Produktion, udbrød han:
„Originalt! Ja, én Gang troede jeg at have gjort en stor videnskabelig
Opdagelse, men saa fandt jeg, at min formentlige Opdagelse
allerede var gjort af en af Kirkefædrene for mange hundrede Aar siden."

Monrad var i Besiddelse af en usædvanlig Arbejdskraft, og
endnu Aaret før sin Død kunde han skrive til sin Datter, at han
arbejdede 8 å 9 Timer om Dagen. Den Tid af Dagen, der blev
tilbage, tilbragte han i sin Familiekreds, og for ret at kende
Monrad maatte man se ham i hans Hjem. Lige saa tillukket og
alvorlig han var mellem andre, lige saa aaben og fornøjet var han
sammen med sin Hustru og sine Børn. Han sagde, at man havde
nok af Genvordigheder og Bekymringer udendørs, saa man maatte
lade dem blive udenfor og kun have Glæden i Hjemmet. Hans
Familieliv var saaledes meget lykkeligt, og hans efterlevende Børn
hænger endnu med en usædvanlig stærk Kærlighed ved Mindet om
det. Hans Hustru Emilie Lythans var meget begavet og fuld af
Interesser; hun var ham en trofast Ledsagerinde i Medgang og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0982.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free