- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
981

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VII. Gejstlig Virksomhed. Sidste Leveaar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bidrag til Monrads Biografi •

981

er forblevet i Amerika, har giftet sig dér og har saaledes grundet
en anden Gren af den Monradske Familie i Nordamerika. Den
anden Datter, Louise, ægtede cand. theol. O. Bache, der modtog
en Ansættelse som Skoledirektør i Dansk Vestindien, hvor han
forblev i 8 Aar, hvorefter han blev udnævnt til Rektor ved
Herlufsholm. Endelig forlod ogsaa den yngste Datter Karen Hjemmet
paa et langt Besøg hos Søsteren i Vestindien, hvorfra hun over
New York vendte tilbage til Faderen. Efter dennes Død giftede
hun sig med Professor Frederiksens Broder, Grosserer Carl
Frederiksen. Den idelige Tilbagevenden til Hjemmet paa kortere eller
længere Tid vedligeholdt trods Afstanden en uafbrudt Forbindelse
mellem Familiens spredte Medlemmer, og Familieaanden er derfor
paa en mærkelig Maade bevaret levende ogsaa hos den følgende
Generation.

Monrads Hus var derfor aldrig tomt, altid fuldt af Liv og
Afveksling, og ogsaa for andre aabnede det sig gæstfrit. Præster fra
Stiftet, som kom til Nykøbing, søgte ind hos deres Biskop, gamle
Venner fra København besøgte Huset, derimellem ogsaa Digteren
Richardt, der nøje havde sluttet sig til Monrad. Uagtet Selskabet
i Nykøbing kun var faatalligt, var det dog lykkedes Monrad at
samle en fast Kreds om sig og navnlig at danne en Kvartet af
Musikere, som skaffede ham Glæde, om end hans Nydelse af
Musikken vistnok nærmest bestod i, at hans Tanker fik ny Flugt,
naar han tavs hørte paa sin Yndlingsmusik, Bethowens Sonater.
Men efterhaanden som Aarene gik, døde Vennerne bort, og
Monrad, hvis Sundhed i det hele havde været god efter Tilbagekomsten
fra Ny Zealand, blev efterhaanden svagelig. Fra Ungdommen
havde han lidt af et Hjerteonde, der med Aarene tog en alvorligere
Vending og i Foraaret 1885 nødte ham til at nedlægge sit
Folke-tingsmandat. Han havde ondt ved at gaa, navnlig fordi
Respirationen led af hans Hjerteonde, men saa godt han kunde vedblev
han at arbejde, og endnu den sidste Jul prækede han, og det
sidste Efteraar før sin Død foretog han Visitatser, men nu maatte
Datteren ledsage ham paa disse Rejser. Han forudsaa’ nu, at
hans Endeligt nærmede sig, og medens han tidligere havde haft
for Skik, naar han havde gennemgaaet Præstens Embedsbøger, at
sætte ved Enden af det skrevne et Semikolon, satte han ved de
sidste Visitatser et Punktum, idet han forklarede, at Semikolonet
betød, at han vendte tilbage, men Punktummet, at det nu var
slut. Til sidst var han saa svag, at han, naar han gik sin Have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0985.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free