Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løffler: Geografiens Udvikling, Opgave og Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
992
Geografiens Udvikling, Opgave og Betydning
stande i Forhold til denne; den støtter sig til forskellige andre
Videnskaber, ikke mindst Naturvidenskaberne, dog ikke saaledes at det
gælder systematiske Uddrag af disse, derimod Udbredelsesforhold og
Vekselvirkninger. Geografien, som nærmest bevæger sig i Rummet,
har en anden Opgave end Historien, der nærmest bevæger sig i
Tiden; imidlertid trænger de gensidig til hinanden, og Geografien
har et historisk Element, der ikke maa forveksles med en vilkaarlig
Indblanding af løsrevne historiske Data. Hvad der for Resten maaske
allermest karakteriserer Ritters geografiske Anskuelser er hans
Opfattelse af Kontinenter og Lande som Individer med fremmende eller
hemmende Indflydelse paa Menneskets Udvikling og Historiens Gang,
men paa dette Omraade har han unægtelig en Forgænger i Strabo,
som lejlighedsvis udtaler Tanker, der fuldt ud maatte kunde tiltrædes
af Ritter.
Med Humboldt og Ritter, der begge først døde i en stærkt
fremrykket Alder 1859, var Geografien nu grundlagt som Videnskab. Den
raske Udvikling af Naturforskningen, Etnografien og Statistikken i
Forbindelse med de stadig tiltagende videnskabelige Rejser ophobede
forholdsvis hurtig et højst værdifuldt Materiale, der kun ventede paa
at blive benyttet i Geografiens Tjeneste; Humboldt udøvede en stærk
Indflydelse paa Naturforskerne (f. Eks. Schouw), men paa Geografien
var begges Indvirkning foreløbig temmelig ringe, og i den egentlig
geografiske Litteratur sporer man kun liden Fremgang. Den
traditionelle Opfattelse af Geografien som historisk Bifag lod den kun
vanskelig hæve sig over en skematisk Landkortbeskrivelse med
Navne og Tal, Forfatterne indrømmede den af Humboldt
fremdragne naturvidenskabelige Retning saa lidt som muligt, og naar
nu dertil erindres, at Geografien som selvstændigt Fag næsten
overalt var udelukket fra Universiteterne, at der var fuldstændig
Mangel paa Fagfolk og at Undervisningen i Skolerne lededes af
Teologer, Filologer eller Historikere (selv Skrivelærere forsmaaedes
ikke), saa forstaar man let, at Dilettantisme og Uvidenhed uhindret
bredte sig overalt. Da jeg selv blev Student, var Forholdet
herhjemme i ingen Henseende bedre. Faget var ikke repræsenteret
ved Universitetet, og der fandtes hverken fagmæssig uddannede
Lærere eller brugelige Lærebøger. Da Geografien først og
fremmest trængte til at optage et naturvidenskabeligt Element, ansøgte
jeg om Tilladelse til at maatte underkaste mig en Magister
Konferens i fysisk Geografi (det vil altsaa sige de naturhistoriske Bifag),
disputerede senere for Doktorgraden og begyndte derpaa 1867
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
