Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løffler: Geografiens Udvikling, Opgave og Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
997 Geografiens Udvikling, Opgave og Betydning
indtager en særlig fremragende Plads inden for Geografiens historiske
Bestanddel. Derimod har Ritter ubetinget Ret, naar han fremhæver,
at Geografien ikke maa fyldes med løsrevne historiske Data som
Slag, Fredslutninger o. 1., thi de er paa ganske enkelte Undtagelser
nær Geografien fuldstændig uvedkommende. —
Af en ulige større Betydning end Historien er imidlertid flere
af Naturvidenskaberne som geografiske Bifag. Ogsaa her maa
det vel fastholdes, at Geografien ingenlunde har Brug for dem i
deres fulde Udstrækning, og naar de alligevel stiller saa store
Fordringer med Hensyn til Tid og Arbejde, saa beror det derpaa, at
de i Modsætning til Historien ubetinget forlanger praktisk Uddannelse.
Trods al den Betydning man maa tillægge gode litterære
Hjælpemidler, kan Naturfagene nemlig ikke tilegnes blot gennem Bøger
men maa først og fremmest ind gennem Øjet. En Botanik giver
os Oplysning om Planternes Bygning og Liv, om Familier, Slægter
og Arter og gør os bekendt med et større eller mindre Antal Navne,
men vi kommer ikke stort videre end til Navnene, og naar vi færdes
i Naturen, véd vi ikke, hvad det er vi har for os, saa længe vi mangler
den praktiske Øvelse. Paa samme Maade med Geologien. Den
fortæller os om Bjergarter og Mineralier, om Vulkanernes, Luftens og
Vandets Indvirkning paa Jordoverfladen, om Lejringsforhold,
Formationer o. m. a., men ude i Naturen kender vi ikke Granit fra
Sandsten, og det er først efter alvorlige Studier i Museer og paa
Ekskursioner, at vi lærer at finde os til Rette. Overhovedet er den
praktiske Forskning, det personlige Syn paa Sagen overalt, hvor
det gælder Naturfagene, en uafviselig Betingelse for virkelig
Tilegnelse, og derfor er ogsaa Studierejser til typiske Egne særlig for
Geografen en ligefrem Nødvendighed. Geografen kan lige saa lidt som
Naturforskeren besøge alle Jordens Lande, men kender han af egen
Anskuelse Bjergland og Sletteland, vulkanske Omraader og den evige
Sneregion, Skov, Hede og Klitnatur, forskellige Himmelegnes
Fysiognomi f. Eks. Middelhavslandenes Natur i Modsætning til
Nordeuropas o. s. v., saa har han derved samlet sig en saadan Skat af
egne Indtryk og Erfaringer, at han ved deres Hjælp rigtig kan
forstaa og benytte, hvad Litteraturen tilbyder ham.
Med Hensyn til Geografiens Forhold til de enkelte
Naturvidenskaber, som den overhovedet har noget at gøre med, skal vi i
Korthed meddele følgende. Efter de flestes Anskuelse, som jeg
ogsaa personlig billiger, kan Geografen ikke undvære noget
Kendskab til Astronomien, thi hvad der vedrører Jordens Form og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
