- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
999

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løffler: Geografiens Udvikling, Opgave og Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

999 Geografiens Udvikling, Opgave og Betydning

har at gøre med, og den er ogsaa hidtil som selvstændigt Fag
bleven dyrket af Botanikere, ikke af Geografer.

Under Betragtningen af de geografiske Bifag og deres Anvendelse
har vi i det foregaaende haft Lejlighed til at dvæle ved Historien
og adskillige af Naturvidenskaberne; det staar nu tilbage at betragte
Mennesket som saadant, altsaa Etnografi og Antropogeografi.
Naar Geografiens Genstand er Jordens Lande og Folk, saa følger det
af sig selv, at Mennesket ikke kan udelukkes, og da Mennesket lever
i en Omverden, som det baade paavirkes af og selv paavirker, saa
bliver disse forskellige Vekselvirkninger med Omgivelserne en ikke
mindre betydningsfuld Side af Geografien. Kan man end i vore
Dage ikke tillægge de saakaldte Raceforskelligheder nogen særlig
Betydning (efter R. Hartmanns Mening udgør endog alle
Afrikanere lige fra Middelhavet til Kaplandet et samlet Hele), og ligger
end et mere indgaaende Sprogstudium Geografien for fjernt, saa
er dog baade Udbredelsesforholdene og navnlig Kulturtilstandene
med deres talrige Afskygninger fra Barbari til Civilisation af
fremragende Vigtighed. Det gælder her naturligvis ikke alene om en
Betragtning af den materielle Kultur fra dens primitiveste
Begyndelse med Opsamlen, Jagt og Fiskefangst til de europæisk-asiatiske
Kulturfolks højt udviklede Agerbrug og Husdyravl, Bjergværksdrift,
Industri og Handel, men tillige om Kulturlivets aandelige Side, der
kan opvise ikke mindre paafaldende Modsætninger end
Erhvervskulturen. Ogsaa her foreligger et vigtigt og omfattende Arbejdsfelt
for Geografen, naar han skal behandle Folkenes religiøse og sociale
Udvikling og give Begreb om deres Standpunkt over for Videnskab
og Kunst; dog maa det fastholdes, at det lige saa lidt paa
Aands-kulturens Omraade kan være Geografiens Opgave at erstatte
Litteratur« og Kunsthistorie, som det paa Erhvervskulturens kan
paahvile den at føre os ind i Statistikkens Detailler og Talrækker. Det
gælder jo overhovedet om, at Geografen paa hvert Punkt fastholder
sin Genstand, som er Skildringen af Lande og Folk samt
Vekselvirkningerne mellem begge, og netop i de gensidige Paavirkninger
mellem Natur og Menneske møde vi et saa interessant og tillige
specifik geografisk Omraade, at det i særlig høj Grad kan gøre
Fordring paa vor Opmærksomhed. Det skal derfor netop være til
dette sidste, at vi nu henvender vor Opmærksomhed.

At Mennesket paavirker sine Naturomgivelser hører til de
Sandheder, som vel næppe trænger til Bevis. Under barbariske
Samfundstilstande er dets Indflydelse ganske vist ringe, men under en stigende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/1003.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free