- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
1002

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løffler: Geografiens Udvikling, Opgave og Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1002

Geografiens Udvikling, Opgave og Betydning

vestlige Hjørne og dets Adskillelse fra Fastlandet ved den
uvejsomme Pyrenæerkæde har lagt fremmed Indflydelse store
Vanskeligheder i Vejen, medens Englands Stilling midt paa Jordens
kontinentale Halvdel har bidraget mægtigt til at gøre det til Verdens største
Handelsstat. Alle Spørgsmaal om Mediets Indflydelse baade paa
Grund af dets Beskaffenhed og Beliggenhed er af stor geografisk
Betydning, og Geografen, som skal søge at forstaa Lande og Folk,
maa først og fremmest bestræbe sig for at fatte, hvorledes de
paavirker og udformer hinanden indbyrdes. Det er visselig i mange
Maader Mennesket, som gør Landet til hvad det er, men det er
ogsaa Landet som bestemmer, i hvilke Retninger Kulturudviklingen
skal finde Sted, naar den skal foregaa i Overensstemmelse med
Naturen.

Efter at jeg har nedskreven ovenstaaende, venter jeg nu i mit
stille Sind at man vil udbryde, at det geografiske Studium baade
er uoverkommeligt og tillige altfor sammensat. Denne Dom kan
dog umulig være rigtig, thi hvad skal man da sige om Fag som
Medicin og Geologi, om hvilke jeg aldrig har hørt noget lignende,
og desuden beroliges jeg ogsaa ved Tanken om, at et
Eksamens-studium, der strækker over ca. 5 Aar jo hører til det ganske
almindelige. Det maa ogsaa vel erindres, hvad ovenfor er fremhævet,
at Hjælpefagene ingenlunde fordres i deres fulde Udstrækning; det
vilde saa langtfra være til Gavn, at det tværtimod ubetinget vilde
være til Skade for Geografien at tilføre den en Masse Stof, som
den ikke har Brug for.

Nu ja, det kan jo være, men er Geografien dog i Virkeligheden
alt det Bryderi værd, svarer Udbyttet nogenlunde til Arbejdet? For
mit eget Vedkommende er jeg ganske vist intet Øjeblik i Tvivl om
at maatte besvare dette Spørgsmaal bekræftende, og ikke faa tænker
som jeg, men naar det erindres, at der først omkring 1890 kunde
indstille sig fagmæssigt uddannede Geografer til Embedseksamen
her hos os, saa vil det ses, at Antallet af virkelige Faglærere
endnu i Øjeblikket ikke kan være overvældende stort; den ældre
Generation, der selv har manglet sagkyndig Vejledning i sin
Skoletid, kan just ikke have tiltalende Forestillinger om det gamle
Paria-Fag, der ifølge den almindelige Mening endnu næppe for en Snes Aar
siden ikke saaledes som andre Fag fordrede nogen som helst
Uddannelse hos sine „Forkyndere", kun et vist Kendskab til Navne og Tal.
Naturligvis erkender jeg godt, at det under saadanne Forhold er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/1006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free