Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Norges Fornuftkongedømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1007 Norges Fornuftkongedømme
Netop mellem frittænkende Danske maatte denne „Norges
Højtidsstund" vække stærke Sindsbevægelser. Gennem den
Magtfølelse og Selvtillid, der i det Øjeblik gik gennem det norske Folk,
maatte vi dobbelt føie vor egen Afmagt. Vi kan have andre
Fortrin, men til at være Nybyggere i Statslivet egner vi os ikke.
Under det „kgl. Hof", der breder sig over Danmark og dets
Hovedstad, trives det republikanske Anlæg kun daarligt. Vort ganske
middelalderlige Lehns- og Stamhusvæsen med den dertil hørende
tyske Hof-Adel, og vort fra Enevælden arvede afsluttede
Embeds-aristokrati fremmer ikke den borgerlige Lighed. Og vor farlige
geografiske Beliggenhed har lagt Diplomatiets og Forsigtighedens
Tryk paa alle vore Tilskyndelser. Derfor kom vi i 1848 ikke
videre end til at blive Danske; at tænke og handle som frie, fra
Nyt af skabende og efter vort eget Hoved handlende Mænd skulde
først vore norske Brødre have lært os.
Saadan tænkte vi den 7. Juni. Men nu et halvt Aar efter er det
os, „Fille-Danskerne", der er blevet Forbilledet for Nordmændene.
Den Sammenslyngning af Nationalfølelsen og Frihedsfølelsen, som
vi Danske har kendt og foruden os mange andre Folk, og af hvis
Favntag Frihedsfølelsen er blevet ladt tilbage som en afblomstret
Jomfru, den har altsaa ogsaa under Norges Uafhængighedskamp
tilsløret Forholdet og stukket Blaar i Øjnene paa os Fremmede.
Det, Nordmændene vilde, var ikke at blive en Konge kvit, nej
tværtimod, de vilde af med den halve Konge, de havde, for i Stedet
for at faa en hel. En saadan Triumf har Kongedømmet ikke
oplevet endnu, at en Konge bliver afsat, fordi han ikke er Konge
nok. Hvis Kong Oskar, hvad man vel maa antage om en £onge,
er en ivrig Royalist, maa han betragte sig som en Martyr i sin
egen Sags Tjeneste. Det, Norge vilde, var ikke at føre an i
Folkenes Udvikling, nej det vilde være med i Kongernes og Hoffernes
Tog, det vilde have en Konge af et Blod, som er endnu ægtere
og kongeligere end det, der rinder i Svenskerkongen, og en
Kronprins, der tilmed var af det engelske Blod, og en
Kongesang og et Kongeflag og en Residensstad, hvor Kejser Wilhelm,
naar han næste Gang lader sin Naade skinne over Norge, kan
blive modtaget med de rigtige kongelige Æresbevisninger. Det
vilde være fint, jævnbyrdigt med de store Konge- og Kejserriger,
ikke en tarvelig civilistisk Republik med bare Sildekonger og
Digterkonger. Sildekonger og Digterkonger, saluterer Orlogsskibene
maaske for dem, og er det for dem, at Husarerne trækker blank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
