Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: P. Hertz: Parthenons Kvindefigurer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1012
P. Hertz: Parthenons Kvindefigurer
Emnet for denne Bog er som sagt Udviklingen af Kvindeskikkelsens
billedkunstneriske Fremstilling inden for Parthenons Skulplurer. At disse
ikke betegner et Punkt, men en Linje i den græske Kunsts Udvikling, er
almindelig anerkendt, og alle er enige om, at Metoperne i det store og
hele er ældre i Stilen end Frisen og denne igen end Gavlene, dog
saaledes, at der ogsaa inden for hver enkelt af de tre Grupper er meget
betydelig Aldersforskel — om ikke i Aar, saa dog i Stil. Det ældste Trin
i Kvindefigurens Udvikling repræsenteres af Sydmetope X (Hertz p. 20).
Den voldsomme Bevægelse er stærkt mandhaftig og Legemets Formation
fuldstændig mandlig, bortset fra det kvindelige Bryst, der ikke gør noget
Skaar i den mandlige Karakter, men, som Forfatteren træffende udtrykker
det, virker som „et løst paahæftet Attribut", i Lighed med hvad der
længst havde været Tilfældet i den obskøne Kunst (f. Eks. Venustronen
fra Villa Ludovisi). Den modsatte Pol i Kvindefigurens Udvikling bliver
vel den liggende Kvindefigur i Østgavlen (M), den som Lange kaldte
Venusbjerget, og Hertz’ Bog er et meget talende Bevis for, hvor skævt
vort Syn paa Parthenonsskulpturerne bliver, naar man, som vi vel alle
uvilkaarlig har gjort, i denne Figur ser en Type paa den parthenoniske
Kvinde. Ved Omtalen af denne Figur har jeg lagt Haanden paa Bogens
aabne Saar: Dette Værk er kun en Torso, og man kan naturligvis af
dets første Halvdel danne sig en Forestilling om den videnskabelige
Metode og notere mange smukke Resultater, men Undersøgelsen savner sin
naturlige Afslutning. Omkostningerne ved Bogens Udgivelse har tvunget
Forfatteren til foreløbig at holde anden Del tilbage, og vi maa derfor
undvære Paavisningen af, hvordan denne Kvindefigur, der inden for
Parthenons Kunst virker saa afrodisisk, sammenlignet med senere Tiders
Kunst bliver forholdsvis ukvindelig. Det maa i høj Grad haabes, at
vi i en ikke for fjern Fremtid maa kunne overse Undersøgelsen i hele
dens Omfang. Ganske som Gavlfiguren kun inden for Parthenon virker
særlig kvindelig, er det kun med samme Forbehold, at Metopens
Kvinde virker særlig mandlig. Hertz udvikler i sin indgaaende Analyse
en Række Træk, hvormed Kunstneren har ønsket at karakterisere sin
Figur som Kvinde, og Figurens kvindelige Elementer træder endnu
stærkere frem ved den med stor Omhu foretagne Sammenligning med en
ganske tilsvarende Gruppe i Olympiagavlen (afb. Hertz p. 25), hvor
Kvindefiguren i hele sit Bevægelsesmotiv er endnu langt mere mandhaftig.
Foruden det direkte Resultat — at Parthenonkunstnerne ikke har magtet
Kvindefiguren som saadan — bringer Undersøgelsen af Metope X ogsaa
en metodisk Vinding. En Del af Metoperne er kun bevaret i de Carreyske
Tegninger fra det 17. Aah., og ved her at afbilde den bevarede Original
og Tegningen derefter Side om Side paaviser Hertz, at Tegneren paa
alle væsentlige Punkter har været korrekt, men at han har gengivet
Metopens androgyne Figur som en fuldbarmet Kvinde, der rent umiddelbart
gør et stærkt afvigende Indtryk. Dermed har han skabt sig et sikkert
Grundlag for Beregningen af Fejlkilden i de Carreyske Tegninger, og
herpaa opfører han senere en grundmuret Bygning under Behandlingen
af de Kvindefigurer, der kun er overleveret af Tegneren. Resultatet af
denne Betragtning af Metope X bliver altsaa, at dens Kvindefigur er for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
