Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Kidde: Drømmerier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRØMMERIER
(Kai Hoffmann: Riget. — Otto Rung: Sidste Kamp. — Peter Alsted: Gammel
Kærlighed. — Christian Rimestad: Aftnerne. — Astrid Ehrencron-Müller:
Den signede Dag.)
En høj, sort Profil, rejst skarpt mod Nattehimlens Stjernehvælv, en
Præst for Stjernerne, for Kuldens lutrende Højhed og Maaneskinnets
uplettelige Hvidhed, en Mand, hvis Øjne lærte af de hvide Kloders
uforanderlige Baner den ubrødelige Trofastheds Strenghed:
Dybt fremmed i en Ungdom, hvis Vellyst og hvis Aand
jeg lige bedskt foragter, er hun Beskytterinden,
som kom i Jomfruhøjhed og førte mig mod Tinden.
De hvide Ungdomsblomster, dem bar hun i sin Haand.
O Elskede fra al Tid, o Kvinde af min Aand!
Mod Stjernerne ser han, mod Stjernerne, hvorfra den Sjæl kom, der
blev Søster til hans — som tvende perlende Draaber, hængende i Natten,
i funklende Renhed. Maanen bryder sig i dem, stundom er de som
Taarer, men oftest er de som Perler.
En Præst fra Stjernerne, staaende paa Bjergtinden, rejst mod Zenit,
en Kerub for al det Sjælens Liv, der er lig Sneen i Højden: koldt,
hvidt, evigt. —
Dette var den Kai Hoffmann, der digtede ,Liljer i Mørket" og
„Byen og Havet", han, som kun saare faa kendte, men som af dem
blev elsket som endnn færre, fordi han, i en mørk Tid, som en enlig
Maanestraale gennem Skyerne en tung Vinternat, mindede om, at i Højden
gaves en Maane og gaves Stjerner, at den store Skinnen endnu fandtes.
Nu i „Riget" er han steget ned fra Ensomhedens Tinde til
Menneskenes Jord, har kastet Talaren og taget Livets Arbejdsdragt paa. Thi
han har vundet Jordens Lykke, saaledes som ene den skal, der har Kraft
til at bøje sig under Jordens Byrder. Og hvo har det, som just den,
der i sin Ungdom stod paa Tinden? Stjernerummets Kyskhed aandede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
