Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Viggo Stuckenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 Viggo Stuckenberg
stod end den elegante Guldsmed. Det var det Digt, som under
Titlen „Frostnat" stod i Samlingen for 1886, og begynder:
Den kolde Natteluft i Huden stikker,
og Sneen knirker skarpt for hvert et Skridt;
ud over Marken Maaneskinnet ligger,
sneblinkende og saa forfrossent hvidt.
Der staar ved Vejen et Par nøgne Pile
og ser saa sært forkomne ud, de to;
de sorte Grene vipper uden Hvile
i Vinternattens kolde, blege Ro. ■
Det var Stemningen fra de øde Marker, der den Gang
omgav Vestre Hospital, som her var greben og fastholdt i al sin
nøgne Fattigdom. Og ægte naturalistisk i sin Trøstesløshed, med
en knugende Tyngsel over Hjærtet, der var mig saa inderlig og
sørgelig kendt, sluttede Digtet:
Jeg standser under Pilene og sparker
lidt Sne af Støvlerne og ser mig om
en hegnløs Vej ud over nøgne Marker,
en frostgold Vej i snehvid Fattigdom.
Paa denne frostgolde, snehvide Vej kunde Viggo Stuckenberg
og jeg mødes.
IV
Jeg var paa den Tid endnu officielt studiosus magisterii med
det Formaal at tage Skoleembedsexamen med Zoologi som
Hovedfag. I denne min Egenskab af Zoologi-Studerende deltog jeg i
de histologiske Øvelser, daværende Docent R. S. Bergh afholdt
paa Universitetet, og i Perioder kunde min Begejstring for
Naturvidenskaberne eller maaske snarere for alle de interessante
Vædsker, Redskaber og Glas, der hørte med til en moderne Zoologs
Udstyr, stige saa højt, at jeg ganske tilsidesatte Poesien. Under
et af disse Anfald af zoologisk Iver maa det have været, at
Stuckenberg fandt sig beføjet til at sende mig følgende lille Billet:
15/s 87.
Kære Jørgensen.
Er du gaaet i en tidlig Grav, og spirer der Vintergække dér, hvor
du hviler?
Eller sidder du til Højbords mellem Dr. Berghs Snegle?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
