Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Viggo Stuckenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Viggo Stuckenberg
Hvor du saa er, saa stig op eller ned til mig. Kommer du fra
Graven, saa tag lidt Jord med, for jeg planter Blomster nu for Tiden.
Men polér dine Knogler og gnid Ledene med lidt Olie, saa de ikke
rangler altfor meget.
Din Viggo St.
Denne Billet var skreven paa Indersiden af en til Brevpapir
indrettet Facsimile af en Strandbergsk Vise („Min Tulle hun er
sød. Vise om Petersens Kjæreste, det søde Asen. Med hendes
veltrufne Portræt"). Den anslog en Tone, som i daglig Omgang
var særdeles almindelig hos Stuckenberg — den barokt pudsige.
Der er i Stuckenbergs Bøger ikke ringeste Spor deraf — men
mundtlig var han overmaade morsom, fuld af Lune, rig paa
Mark Twainske Overdrivelser, som han gennemførte med stor
poetisk Kraft.
I et Brev til ham havde jeg gjort et vistnok særdeles naivt
Forsøg paa at indføre ham og hans Hustru — han var i Maj 1887
bleven gift med Ingeborg Pamperin — samtalende og i
Dialogform kritiserende et Digt af mig. Jeg fik herpaa følgende Svar,
dateret 4de Juli 1887:
Jeg takker dig meget for den aandfulde Skitse, du har udkastet af
mig i dit meget korte Proverbe. Jeg er rørt over den eminente
Begavelse, du lader flamme i min Tale. Næste Gang jeg træffer paa en
Vandpost i en eller anden Landsbykrog, skal jeg trykke dens
Pumpestang og kysse dens Tud og underholde mig kollegialt med den, glad
i Sjælen over at træffe en Aandsfrænde ....
Siden du saa gærne vil høre min Stang pibe og se min Tud rende,
skal jeg slaa et Par Slag og poste lidt for dig. Men du faar alt Vandet
i Hovedet.
En anden Form antager Humoren i efterfølgende Sted af et
Brev, der, skrevet i parodieret Bibelstil, skulde trøste mig for
den ringe Anerkendelse, jeg qua Poet mente at møde under et
Sommerferieophold i min Fødeby Svendborg.
Haver jeg og ikke selv været eftersat af en lyseblaa Judas, en
Djævelens Gendarm, dér jeg var taget ind i den Stad Mørdrup ved
den Bæk Humle, af de Samaritanere kaldet Humlebæk. Der laa min
elskelige Hustru og jeg og lod Himlens Sol brune vort Skind, Dag ud,
Dag ind, og sang min Svigerfaders Pris, som havde inviteret os. Men,
kære Broder, der kom Gøglere til Byen; og rejste de paa Gadepladsen
et Tempel for en verdensberømt Tryllerinde, og tilbade de hende dér
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
