Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Wied: Roser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Roser
— Konferentsraaden plejer jo ellers altid sæl van at besørge
Vinen . . .
Han rakte hende Nøgleknippet:
— Værsaagod . . . Øverste Hylde til højre.
Bodil tog Nøglerne. Hun turde ikke ligefrem gøre Oprør.
Men hun havde gennemskuet ham: Han vilde alene ud paa
Trappen, for at Frøkenen rigtig kunde se, at han havde finet sig
i Kjole! . . . Men hun skulde nok snyde ham!
— Den skal serveres i Køleren, lille Bodil.
— Ja, naturligvis!
Hun var allerede helt henne ved Døren ud til Anrettergangen.
— Og hør, hvor han kunde sige „lille"! ... Men hun skulde nok
snyde ham!
Døren blev slaaet lidt haardt i . . .
Konferentsraaden saa smilende hen mod den og gned sig i
Hænderne: Denne Gang narrede han hende dog, den gamle
Jomfru Trumfmeyer!
Der stod en Samling store, kuplede Linde paa den nærmeste
Haveplæne foran Spisesalen. Midt imellem dem var en smal
Lysning, hvori Eftermiddagssolen langsomt gled frem . . .
Pludselig faldt en Solstribe ind gennem Salens høje Vinduer
og lagde sig som et gyldent Baand over et Hjørne af Bordet
med dets Sølv og Krystal og skære lys-røde Rosendække . . .
Længere og længere gled Solen frem mellem Træerne; og
bredere og bredere blev Guldstriben over Festbordet, indtil det
et Sekund eller to stod i en dirrende, purpurrød Brand, der fik
Glassenes og Vasernes Facetter til at flimre og Rosernes Blade
til at gløde . . .
Saa gled Solen atter bort bag Lindene; og Lyset over
Festbordet sluktes . . .
Gamle Bodil var netop naaet halvvejs op af Kældertrappen
— Champagneflasken holdt hun i den venstre Haand og med
den højre hagede hun sig frem langs Gelænderet . . .
Da var det, at hun hørte Skrigene, disse to vilde, vanvittige
Skrig, der skar sig ind gennem Villaens Stuer og fyldte Huset
med en stivnende Rædsel. Og straks, næsten i samme Nu, lød
et Stød og et Brag og et Kvas, der fik Murene til at ryste;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
