Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: C. Hage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Hage
37
interesse har paa sin Ryg baaret ham ind i det politiske Liv.
Han har i det Højeste været noget af en Bourgeois, men heller
ikke dette helt Til hans Slægtsarv hører ganske vist foruden
Begejstring for konstitutionel Frihed ogsaa Købmandssans,
Interesse for Handel, særlig for engelske Frihandelsideer, og en
kraftig borgerlig Selvfølelse, men ogsaa en større Lyst til
Uafhængighed end der som Regel har været danske Politikere
be-skaaret. Selv om der havde været en politisk aktiv Handelsstand
her i Landet, vilde Hage derfor sandsynligvis heller ikke være
bleven dennes særlige Repræsentant. Han hører til en ganske
lille Gruppe Mænd for sig, hvortil ogsaa Folk som Jacob
Marstrand, Octavius Hansen, Peshcke-Køedt hører.
Endelig er der i Hages Personlighed noget, der giver ham
et Præg for sig selv. Han er den praktiske Natur uden et Stænk
af den Naivitet, der lod de samtidige Politikere se Tingene i et
andet Lys end det virkelige. Han er Realisten blandt Idealister,
det afvejede, tørre Sind i en Kres af Politikere, hvis Sind havde
et lidenskabeligt Hang, og hvis Politik mere blev bestemt af
Sympatier og Antipatier end af Klogskab. Hans Dannelse, hans
Paavirkning fra England, hans Sundhed havde fra først af givet
ham Takt, Elskværdighed, Fordragelighed, kort sagt alt det, som
Venstreførerne ikke besad. Han ståk af baade mod Bergs
Overmod, mod Hørups Haan, mod Holsteins Forvovenhed og mod
Højskolefolkenes Kejtethed. Der var ikke Blod mellem ham og
noget andet Parti. Politik blev ikke for ham en Hævnkrig eller
den Modvirken mod en tidligere Tids Virken, der fra den ene
Yderlighed falder over i den anden. Derfor maatte han i
Begyndelsen halvvejs staa som en Tilskuer, siden gaa paa Siden af
Bevægelsen, og først i sidste Omgang var han helt med. Fra
1882 til 1895 var han ikke Medlem af noget Parti. Først da
Venstrereformpartiet blev dannet, traadte han ind i „Partiet".
Det er ikke det mindst interessante ved Hage, at han bringer
Tanken til at tumle med det Spørgsmaal, hvordan den
danske Politik var kommet til at forløbe, hvis en Politiker af hans
Natur havde indtaget Hørups Plads. Med ham paa Hørups Plads
vilde sandsynligvis den store Kraftprøve være undgaaet, som
Hørup satte Folket paa, men som det ikke bestod, og af hvis
Overanspændelse det synes stadig ikke at skulle rette sig.
I sirr Generation har Hage været den mest udprægede par-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
