- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
42

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: C. Hage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

C. Hage

behændigt frem som muligt. Han fralagde sig enhver storpolitisk
Tanke: Han vilde hverken stille sig for eller imod dette eller
noget andet Ministerium. Men ogsaa i Politik er det Tonen, der
gør Musiken. Og der var i denne Talers Tone en respektløs og
selvsikker Klang, der lød fordægtig for alle gode Højrehjærter.
Og saa gjorde han sig endog lystig over de helligste Spørgsmaal.
Man havde hørt noget om, at han havde en Svaghed for
Parlamentarismen og satte en Mand ud paa ham med en Interpellation
i den Retning. Han svarede, at det var en interessant Genstand
for en Doktordisputats; han maatte med Beskedenhed
erklære, at han ikke var poetisk Natur nok til at se ind i
Fremtiden, hvad Muligheder der kunde udvikle sig af vor Forfatning.
Men Modkandidaten, den rigtige Estrupper, var bare muggen
og fornærmet over det Hele. Humøret var paa Hages Side og
derfor blev han valgt.

Det er morsomt at tænke sig denne unge kjøbenhavnske
Grosserer træde ind i det Folketing, hvor Katten var Herre i
Huset og Hønen var Madamme, og altid sagde de: „Vi og
Verden". En Børsmand med Reformplaner i Hovedet — en
saadan Mand i Folketinget, han kunde ikke antages uden paa
Prøve. Og Hønen sagde: Kan Du tale Højrepolitik? — Nej! Og
Katten spurgte: Kan Du tale Venstrepolitik? — Nej! — Ja vil
Du saa holde din Mund.

Til at begynde med syntes det, som om Hage vilde følge
Kattens og Hønens Raad. Han holdt sig meget tilbage, talte i
den første Samling kun om saglige Spørgsmaal og altid
akademisk, tørt og kort. For Hage og hans daværende Meningsfæller,
Falbe-Hansen og Klein i Folketinget, Krieger og Ploug i
Landstinget, gjaldt det nemlig om udadtil ikke at fortrække en Mine
samtidig med at de underminerede Grunden for Estrup. Det
lykkedes ogsaa, Estrup led ved „Majforliget" 1882 sit Nederlag.
Men Tingene vendte sig den modsatte Vej. Højre tog sig
sammen, Matzen fik Kommandoen, Parolen blev givet: For eller
imod, Bladtrudslerne begyndte, og inden længe stod der et
absolut Højre overfor et absolut Venstre.

Dette blev Vendepunktet for Hage. Fra det Øjeblik af kastede
han Forklædningen som „en næringsdrivende Borger af vor
Midte" og blev Oppositionsmand. Forinden havde han dog gjort
et Forsøg paa at rejse et „liberalt Højre" sammen med en Kres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free