Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: C. Hage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
C. Hage
har dog altid Lyst til at høre Vingerne gro paa en ny Mand,
og Hr. Hages første og foreløbige Maal, at vinde fast Fod og et
sympatetisk Øre i Folketinget, har han naaet hurtigere end
noget andet Medlem siden Grev Holsteins Debut"
Hages Tale ved Finanslovens første Behandling var denne
Gang ligesaa storpolitisk, som den det forrige Aar havde været
finansiel. Snart efter var han Ordfører for et Dadelsvotum mod
Indenrigsminister Skeel i Anledning af den Kvægindførsels-Krig,
denne Estrupske Statsmand havde paaført Sverrig og Tyskland.
Interessantest er dog de to store Taler, han holdt i
Forsvarssagen. Han talte for et skandinavisk Forsvarsforbund,
overhovedet om Alliancer. Thi uden dem erkendte han Tvivlen i Folket
for berettiget. Det er ham, der i denne Tale første Gang
opkastede Spørgsmaalet: Hvad kan det hjælpe? der siden, optaget
af Hørup, fik saa stor Betydning. Med det samme Spørgsmaal
havde hans Farbroder, Johannes Hage, henved 50 Aar før
indledet sine Avisartikler i „Fædrelandet". Hvad kan det hjælpe —
havde han skrevet — at arbejde for konstitutionel Frihed? og
han havde svaret, som nu Brodersønnen: Det kan hjælpe.
Da Forsvarssagen ved 2den Behandling blev standset ved en
Dagsorden, stemte Hage ganske vist mod denne, men han vendte
hele sin Forbitrelse over dette Udfald mod Ministeriet. Han
endte sin Tale saaledes: Det er en Regering, under hvilken den
Anskuelse breder sig som et Lag af Skimmel over hele vort
offentlige Liv, at det er Danmark bedre at raadne uden
Parlamentarisme end at leve med Parlamentarisme.
Her har vi Begrundelsen af Hages Udvikling. Den blev
bestemt af hans politiske Selvopholdelsesdrift Han var i for høj
Grad Livets og Tidens Mand til at kunne lægge sig til at dø
under en Doktrin.
3.
Han var Tidens Mand i Kraft af den Lov, der gør, at Tiden
finder de Mænd, den har Brug for. Og denne Følelse af at
være kommen til rette i Tidens Husholdning, at gro med midt
i det groende Liv, lagde fra nu af Vækst i hans politiske Arbejde
og gav ham Fasthed i at forfølge sit Maal.
Men hans Tid var endnu ikke kommen. Han var sig vel
bevidst, at de Kræfter, der siden 1882 var sat i Bevægelse paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
