Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: C. Hage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Hage
55
Skyld, og i Resten af de slagne Høruppere og løsgaaende
Kjøbenhavnere ragede kun eet Hoved op, Hages.
Og var Partiets Tilhængere ikke imponerede, saa var
Modstanderne det endnu mindre. Det Parti skal vi snart faa sprængt,
tænkte de Moderate. Det er netop en Opgave for en Diplomat
som mig at lirke Spliden ind i dette uensartede Parti, tænkte
Baron Reetz-Thott. Men hvad de andre ansaa for en Svaghed,
betragtede Hage som en Styrke. For ham var dette
Reformparti efter dets Sammensætning noget nær det ideale Parti. Og
omvendt, for Partiet var Hage i Kraft af sin Fordragelighed
noget nær den ideale Mand. Ved Hjælp af den blev han i Stand
til at hævde sin Stilling som tredie Leder af Partiet og anden
Ordfører for Finansudvalget, jævnbyrdig I. C. Christensen og
Alberti. Havde han pukket paa Magten, var han blevet den lille,
thi Tallet paa hans Tilhængere i snævrere Forstand var kun lille
i Forhold til de andres. Havde han sat Særinteresserne som det
første, var det gaaet ligesaa. Thi naturligvis var de Love,
hvorom Interessen samlede sig, fortrinsvis Reformer til Gunst for
Landbefolkningen.
Under disse Forhold var det et Held for Hage, at den
offentlige Mening i Hovedstaden ikke satte noget stærkt Tryk
paa. Alt medens han indadtil søgte fast Fod i Partiet, kunde
han udadtil stikke Piben ind. Han holdt i alle disse Aar kun
en eneste Tale udenfor Rigsdagen. Det var derfor ikke videre
træffende, naar Bojsen netop i denne Periode rettede den
Anklage mod ham, at han satte en god Tale over en god Lov.
Dette kunde siges om Hørup, men Hage kunde med god
Samvittighed sige sig fri for at være hvad Bismarck kaldte en
„Schønredner". Han gjorde det spøgefuldt med Trops Ord om
Juraen og de kønne Piger: De gør saa vist ikke hinanden Skade.
Resignation er overhovedet for Hage en politisk Dyd af
første Rang. Magten, dens Sødme og Glans, frister ikke hans
Forfængelighed, han er tilfreds med at have Indflydelse. I Evnen
til at underordne ser han et Bevis paa et Folks politiske
Modenhed. Hans Hu staar til et „liberalt" Parti, et Begreb, der hidtil
har været og stadig er fremmed for den danske Politik med dens
evige Strid mellem „radikalt" og „moderat".
Som ægte hjemmegjort Politiker havde Reetz-Thott sat hele
sit Haab til, at disse to uforligelige Racer skulde søge hver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
