- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
62

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Holbergs Henrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62

Holbergs Henrik

hvorledes den gode Peder Paars ogsaa paa dette Omraade, hvor
en Afvigelse ogsaa kunde komme ham dyre nok at staa, har
været ivrig for at bekende sin „Konformitet" med det hele.

Bevidstheden om at staa paa saa god en Fod med alle
aandelige og timelige Myndigheder er det, som Peder Paars forstaar
ved en god Samvittighed, og en god Samvittighed giver et trøstigt
Mod og en tillidsfuld Fremtræden. Hvad Holberg i
Overensstemmelse med de Gamles Lære plejer at fremhæve som den
største Dyd, en Mand kan have: altid at være sig selv lig, er
netop ogsaa Peder Paarses Dyd. Han ligner virkelig bestandig
sig selv og er overalt paa Højde med sin Type. Til Lojaliteten
i hans Tankegang svarer G ra vi te ten i hans Fremtræden. Han
„lod sig ej bevæge", hedder det oftere. Hvor mange Omskiftelser
hans lunefulde Skæbne saa ogsaa udsætter ham for, slipper han
dog aldrig Sammenhængen med „sig selv", det er at sige med
det Begreb om Dyd og Anstændighed, som er hans Selvfølelse.
Han kan vakle, men han falder ikke; han er „og et Menneske
skønt han er hel bestandig"; imod de haardeste Stød af Skæbnen
og de ledeste Anslag af den gamle Frister kan ogsaa han
reagere, men ikke anderledes, end som man nyser, naar man bliver
killet i Næsen. Han er gravitetisk, selv i den bare Skjorte. Det
skønneste Mindesmærke over denne heroiske Gravitet har Autor
sat sin Helt i den Situation henimod Slutningen af Digtet, hvor
den udplyndrede Paars og hans Skriver føres i en prægtig
Procession hver under sin Bære-Himmel fra Daarekisten, hvor
de ved en Fejltagelse har været i Forvaring, gennem Byens
Gader. Medens Helten her bevæger sig „med største Ærbarhed og
Skrid for Skrid", som Lejligheden kræver, kan Per Rus ikke dy
sig for at bryde ud af Rækken og ind i en Bagerbod for at købe
Hvedebrød. Skønt Paars føier sig dybt krænket og bedrøvet
over dette Brud paa Graviteten, mister han endda ikke sin
Sindsligevægt, men vender sig kun om og siger med en mild
Bebrejdelse disse Ord, der vel kunde fortjene at trykkes med
Guldbogstaver i hans Historie som Summen af hans Heltevæsen:
„Sekreter! At købe Kringler nu hel ubelejligt er."
Saa sagtmodigt det lyder, maa man dog tænke sig det bevingede
Ord dirrende af den krænkede Ærbarheds Patos.

Peder Paars er ærbar, ligesom Odysseus er „snild" og
Achilles „tapper". Det Ord Ærbarhed, der stempler Lojaliteten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free