Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Holbergs Henrik - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67 Holbergs Henrik
den r,»nerfigur i de holbergske Komedier, der kaldes med det
(dog ikke fra tørst af) staaende Navn Henrik, stammer Henrik
dog ikke fra Harlekin, men fra Tjeneren i de italienske
Komedier — Pasquariel, Mezzetln, Scaramuccia eller hvad han hedder
— og hos Moliere (Sganarelle, Scapin) og ikke mindst fra den
tilsvarende Figur, den snilde Slave, i de gamle latinske og græske
Komedier. Holbergs Henrik er da paa denne Maade saa langt
fra at være en fri Figur, at han er det sidste Led i Udviklingen
af en teaterhistorisk Type.
Saa langt tilbage gaar denne Types Historie, at man kan sige,
den stammer fra ingen mindre end den homeriske Odysseus, med
hvem da ogsaa Holbergs Slaver er mere beslægtet end hans Helte.
Det var vel nemlig denne den evropæiske Litteraturs første
Skælm, som Homer kalder polymechanos eller, som Holberg
vilde oversætte det, „frugtbar paa Machiner", som i den nyere
attiske Intrigekomedie, der i Antikens Forfaldstid afløste
Tragedien og den fantastiske Komedie, forsmaattedes til den vittige og
forslagne Slave, der er Sjælen i Spillet i disse borgerlige
Komedier. Og det er denne Plebejer, denne Græculus, der lever videre
ikke blot i Plautus’ og Terentses Komedier, som for det meste
ikke er andet end Oversættelser af de græske, alene herved
bevarede Originaler, men i den italienske Maskekomedie, hos
Moliere og hos Holberg. Tydeligst er Slavetypen bevaret i
„Abracadabra", som heller ikke er meget andet end en Oversættelse
af Plautus’ Spøgelsekomedie „Mostellaria" og formodentlig
forholder sig til denne som den igen til dens græske Original.
Saaledes som Henrik her optræder over for Arv ligesom
Tranio over for Grumio hos Plautus i denne Komedies første,
altsaa mere end to Tusind Aar gamle, Scene, er hans
oprindelige Præg helt bevaret. Det er, som saa hyppigt i de antike
Komedier, den snilde og kvikke Slave fra Byen over for den
tunge og dumme Bondekarl. Og saaledes er Henrik overalt hos
Holberg ligesom sine antike Kolleger urbanus o: fra Byen.
Ligesom den listige Slave i de gamle Komedier er i alt Fald et af
de tidligste Udtryk for den Lethed i Tankegang og
Udtryksmaade og den Smidighed i Optræden, som Livet i Stæderne
fører med sig, saaledes er det ogsaa det første Ord, der er at
sige om Holbergs Henrik, at han er det første Tegn paa Byens
Fremtræden i den nordiske Litteratur. I Sammenligning med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
