Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Holbergs Henrik - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holbergs Henrik
• 73
Tilskuerne en ung Student, Ambrosius Stub, som hørte saa godt
efter, at han aldrig glemte det. Naar man læser hans Viser, er
det, som om man hørte Henrik synge.
Uskyldig Tidsfordriv jeg har
I Dans, Musik og Sang,
Naar andre helst til Glasset tar,
Jeg springer Stuen lang;
Klaver jeg elsker i mit Sind
Og lægger mest paa samme Vind,
En Aria jeg synger tit:
Melancholi gaar kvit.
Lad visse Folk mig laste da,
At jeg for lystig er,
Og lad dem mig kun raade fra
Det, som jeg haver kær.
Jeg er dog mere frank og fri
End slige Gække, som
Vil gaa i slavisk Liberi
Og under Herredom:
Jeg spiller, synger, danser, gaar,
Saa tit jeg det i Sinde faar.
For Resten er jeg ganske fri
For Lysters Tyranni.
Det er sandt. Her er virkelig ikke mere noget Spor af Slavens
Liberi som i den første Henrik eller af Drengens uudviklede
Ironi i den anden — denne Henrik faar slet ikke Tid til at være
Ironiker — heller ikke, trods den mørke Baggrund, som
Holberg har givet Figuren, af det plebejiske Instinkt eller af det
sociale Oprør som senere i Figaro. Det er kun Musik og Dans
— Mascarade.
Men det er ogsaa nok. Musikken brugte Holberg paa sine
gamle Dage til at udlade de dybeste Følelser i sin Sjæl — ved
en Kirkekoncert kom han til at græde, og for Gram spillede
han en Dag, hundrede Aar før Ole Bull levede og Edv. Grieg
blev født, med megen Bevægelse et norsk „Klippestykke". 1
hans Ungdom har den vel været ham et Middel til at blive
Melankolien kvit og til at udtrykke den Lyrik i hans Sind, som han
vanskeligt kunde finde noget Ord for. Hvad han i denne ene
Komedie har betroet Henrik, har han vist mange Gange betroet
sin Fedel. Dansen kendte han vel ikke til af egen Erfaring, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
