- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
78

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfred Lehmann: Kampen om Spiritismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

Kampen «m Spiritismen

altfor øjensynlig, kunne benyttes som Bevis for en Aands
Virksomhed. Ser en troende Spiritist, at en Vase, som om Morgenen
stilles med Forsiden udad paa en Hylde, i Løbet af Dagen drejer
sig saaledes, at Forsiden vender indad mod Væggen, saa er dette
tydelig nok Tegn paa en Aands Virksomhed. Og det nytter
aldeles ikke, at en mindre troende Medborger gør ham
opmærksom paa, at Vasen har en Knop i Bunden, saa at man ved
vilkaarlig frembragte Rystelser fra den anden Ende af Stuen kan
bringe den til at dreje sig. — Eller en ung Mand ser en Buket
Blomster ligge paa et Sted, hvor der kort i Forvejen ingen
Blomster fandtes; følgelig er de fremkaldte ved en Aands Virksomhed.
At der i samme Stue har befundet sig en særdeles jordisk Kvinde,
som for at have den unge Mand tilbedste godt kan have anbragt
Blomsterne paa det Sted, hvor de findes — denne Omstændighed
ligger der selvfølgelig ingen Vægt paa. Troen er paa Forhaand
givet, og saa skal alt tjene til Bevis for dens Rigtighed. En ikke
ringe Del af den spiritistiske Litteratur er fyldt med ganske
barnagtige Beretninger om slige Smaatterier, som intet fornuftigt
Menneske kan tage alvorligt, fordi Meddelernes religiøse Hildethed
forbyder dem ethvert Forsøg paa at finde en naturlig Forklaring.

Udover det rent betydningsløse driver man det ogsaa sjældent
i de private Cirkler, som Spiritisterne i Almindelighed danner
overalt, hvor et Familiemedlem har vist Spor af „mediumistisk"
Begavelse. Man faar maaske ved Bordbankning nogle mer eller
mindre sammenhængende Meddelelser af ganske banalt Indhold;
kommer det højt, faar Mediet et Anfald af Trance og „besættes"
af en Aand, der hölder en lille Prædiken af religiøs-opbyggelig
Natur. En Profeti kan ogsaa nu og da løbe ind med; muligvis
slaar den til, og saa er den naturligvis et glimrende
„Vidnesbyrd", muligvis slaar den ikke til, og saa glemmes den. I alt
dette er der intet nyt for Videnskaben, og det skader kun
Spiritisternes gode Sag, fordi det let bringer dem til at glemme dens
religiøse Betydning; desuden rummer det en ikke ringe Fare for
Mediernes Helbred. Alvorlige Spiritister har derfor ofte opfordret
deres Trosfæller til at overlade slige Eksperimenter til
Videnskabsmændene, men det nytter aldeles ikke. I et ogsaa paa Dansk
trykt Foredrag: „Spiritismen, dens Betydning og Farer" siger
den bekendte norsk-amerikanske Præst Kristofer Janson: „Alle
disse Fænomener kan ikke gøre en Menneskesjæl ædlere eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free