Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfred Lehmann: Kampen om Spiritismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81 Kampen «m Spiritismen
teelser, som til enhver Tid kan gøres til Genstand for
Undersøgelse. I sidste Tilfælde gaar det ubetinget hurtigst; Anerkendelsen
følger umiddelbart efter Opdagelsen, naar denne blot er
beskreven saa nøjagtigt, at enhver Sagkyndig kan gøre Forsøgene efter.
Selv om der en skønne Dag skulde blive opdaget et Stof med
endnu mærkeligere Egenskaber end Radium, saa at hele vor
Naturopfattelse bliver vendt paa Hovedet, vil der slet ikke kunne
blive Tale om nogen Modstand mod den Ting. Fænomener, som
til enhver Tid kan demonstreres for en Kreds af Tilskuere, kan
overhovedet ikke betvivles, og dermed tilhører de ogsaa
Videnskaben. Ti Videnskaben er intet andet end den hele Sum af
Menneskeslægtens utvivlsomme Erfaringer.
Meget ugunstigere stiller Forholdet sig aabenbart for en ny
Teori, en ny Forklaring af bekendte Erfaringer. Ti i en Teori
er der intet, der umiddelbart kan gøres til Genstand for
Iagttagelse, dens Betydning kan aldeles ikke vurderes af Lægmænd,
men kun af Sagkyndige, og om disse vil antage den, kommer
ligefrem til at bero paa, i hvilken Grad der er Trang til en
saadan ny Fortolkning. Kommer nu hertil — hvad der ofte vil
være Tilfældet — at en ny Teori kan føre til Konsekvenser,
der tilsyneladende strider mod foreliggende Kendsgerninger, saa
kan Teorien for den Sags Skyld gerne komme til at vente i
Aarhundreder, inden den bliver slaaet fast som videnskabelig
Sandhed. Det klassiske Exempel har vi her i den Kopernikanske
Teori, hvis Rigtighed nu overhovedet ikke kan være Tvivl
underkastet. Men Tycho Brahe kunde med fuld Føje ikke tage
den for gyldig. Ti med sine ufuldkomne
Observationsinstrumenter var han ude af Stand til at paavise Fixstjernernes aarlige
Paralaxe, der var en nødvendig Følge af Teorien. Da der altsaa
var Uoverensstemmelse mellem Teori og Erfaring, kunde Teorien
ikke være rigtig. Og dog havde Kopernikus Ret.
Vi kommer nu til det tredje Tilfælde, hvor det drejer sig
om Iagttagelsen af nye Fænomener, som kun forekommer
undtagelsesvis, under særlige Omstændigheder. Forholdene er her
lidt mere indviklede, ti den videnskabelige Vægt, som kan
lægges paa en saadan Iagttagelse, er ikke blot afhængig af
Fænomenets Natur, dets Sammenhæng med tidligere Erfaringer, men
ogsaa af Iagttagerens Person. Fordi en Ting ikke er set før,
derfor kan den naturligvis meget godt forekomme; alt er muligt.
Tilskueren 1906 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
