- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
108

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Borch: Breve fra Dorpat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

Breve fra Dorpat

Langs med Düna-Floden, som danner det gamle Skel
mellem Liv- og Kurland, ligger mange store Slotte, saaledes
Kokken-husen, Ringmundshof, Rømershof og Stockmanshof. I denne Egn
antog Oprøret først store Dimensioner, fordi Jernbanen fra Riga
til Dünaburgh (Dwinsk), som følger Floden, i ca. en Maaned har
været i Oprørernes Hænder. De fleste Godser vare forladte af
Ejerne, men i Rømershof boede endnu Landrath v. S.s Familie
(v. S. selv var i Riga som Deltager i Landrathkollegiet); paa
Slottet var indkvarteret 120 Dragoner under Kommando af
Eska-dronschef v. Stern. Efterhaanden fyldtes de omliggende Skove af
bevæbnede Bønder, saa det blev umuligt at skaffe Foder til
Hestene, man besluttede derfor i Tirsdags at bryde op og drage
til Riga. En hel Række Vogne — 15 — førte Kvinder og Børn
samt Bagagen, medens de 120 Soldater tjente som
Bedæknings-mandskab. Det gik godt, indtil man i Nærheden af Station
Ringmundshof kom til en Kro, der var omdannet til Fæstning med
Skydeskaar. Dragonerne forsøgte at storme Kroen, men sloges
tilbage, Besværlighederne forøgedes ved, at der paa Banelegemet
ligeoverfor Kroen stod et Tog med Oprørere, som skød, saaat
Dragonerne kom under en Krydsild. Man lod nu Vognene blive
hinsides Kroen, medens Dragonerne under betydelige Tab sprængte
forbi Kroen i Haab om at kunne tage denne i Storm fra den
modsatte Side; dog ogsaa her var alle Skydeskaar besatte, og
man kunde intet udrette. I Karriere red Soldaterne tilbage til
Vognene, atter efterladende mange døde og saarede, særlig
foranlediget derved, at en Bombe kastedes ind imellem dem. Man
opgav nu at trænge igennem til Riga og slog ind paa en
nordligere Vej i Retning af Schloss Segewold. Det viste sig umuligt
at komme frem med Vognene, da der stadigt blev skudt paa
Karavanen fra Baghold i Skovene, ja endog fra Bøndergaardene.
I Schloss Lennewarden efterlodes Kvinder og Børn hos Ejeren
Baron W., der allerede levede som Fange, og Dragonerne red
videre til Segewold. Befriede for de svære Pligter overfor
Kvinderne og Børnene red de nu raskere fremad. Af de 120
Dragoner naaede 86 Segewold. Soldaterne vare saa ophidsede, at de
dræbte enhver bevæbnet Bonde, de mødte. Rent galt gik det
saaledes tre Godsekvipager med bevæbnede Karle; de. blev alle
dræbte paa deres første Køretur som Godsherrer. Et Tog af-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free