- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
111

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Borch: Breve fra Dorpat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

111 Breve fra Dorpat



udgaar herfra. Paa den derværende Jernbanestation foregik igaar
en Begivenhed, som viser, at Oprørerne allerede opererer 10—
12 Mil fra os. Det Livl. Ridderskabs Hovedförstei, Wiegemhof,
beliggende 4 Mil syd for Walk, var af Skovrideren sat i
fortrinlig Forsvarsstand, selv Pigtraadshegn manglede ikke,
Besætningen bestod af 20 Mand med 55 Flinter og 4500 Patroner og
Revolvere. Det blev besluttet igaar at opgiveFæstningen og over
Walk at rejse’dels til Riga dels til Dorpat; man kom lykkeligt
til Walk, og d’Herrer, der vilde sydpaa, kom ogsaa afsted med
40 Flinter og 4000 Patroner. Tilbage i I Klasses Ventesal,
ventende paa Toget til Dorpat, var bleven tre Herrer, deriblandt Baron
V. med 14 Flinter, 600 Patroner, mange Kufferter med Sølvtøj etc.
Man følte sig ganske sikker i den store Ventesal, fyldt med
Mennesker, da pludselig 300 Lettere trængte ind i Salen, fratog
Herrerne alle Vaaben, Patroner og Sølvtøj, for derefter pr.
Ex-tratog at forsvinde sydpaa til Riga. De tre Herrer kom iaftes
ganske flade hertil og har idag maattet høre mange Bebrejdelser
for deres Letsindighed. Skade, at Skovrider-Fæstningen har
maattet kapitulere! Den var svært populær, og der begyndte
allerede at knytte sig Legender til Stedet. Saaledes fortaltes der,
at den ene af de fire Herrer fra Udlandet var den tidligere
Skarpretter fra Tilsit, og af ham ventede Folk sig en hel Del.

Dagens Begivenhed er Slaget ved Tuckum. Tuckum er en
lille By, beliggende 7—8 Mil sydvest for Riga, altsaa i
Kurland. Byen .gør under almindelige Forhold et yderst fredeligt
Indtryk, har 3—4000 Indbyggere, og paa Torvet voxer der ligesaa
meget Græs som i Saxkøbing. Nu var den ulykkelige By
pludselig bleven besat af Oprørerne, som nedsablede Militæret, 30
Mand, og derefter befæstede sig og opkastede Skanser. Fra Riga
blev sendt en Bataillon Soldater med to Kanoner, og
Bombardementet af Fæstningen begyndte. Oprørerne hejsede den hvide
Fane og overgav sig. Ifølge Avisefterretningerne „faldt 500
Oprørere, deraf 300 døde", d. v. s. Soldaterne har efter Overgivelsen
gjort kort Proces og endelig statueret et Exempel. Forhaabentlig
vil vi imorgen erfare de nærmere Enkeltheder.

"ii Decb. 1905.

Efterretningerne fra Tuckum ere endnu uklare; saameget
synes sikkert, at de fleste bevæbnede Bønder rettidig ere flygtede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free