Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Pingel: To Fragmenter om Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To Fragmenter om Politik
127
jeg minde om Japanernes høje Fædrelandskærlighed og
Offervillighed og endelig sidst, men ikke mindst om den Forbindelse
af Dristighed og Besindighed, som prægede dette Folks
Krigsførelse fra den første Dag til den sidste. Det er denne sjældne
Forbindelse, som fremfor noget andet udmærker de højeste
menneskelige Bedrifter i Krig som i Fred, i Statslivet som i
Erhvervslivet, i Kunst som i Videnskab. — Det er vistnok gaaet
mange af Japans Beundrere her i Europa saaledes, at de en
Tidlang har ment, at Japan ved Fredslutningen havde ladet sig
overliste af Hr. Wittes diplomatiske Kunster, og at
Fredsbetingelserne for Japans Vedkommende ikke stod paa Højde med de
uhyre Anstrængelser og det enestaaende Held. Ogsaa i Japan
selv, navnlig hos de lavere Folkeklasser, gjorde sig som bekendt
efter Freden lignende Tanker og Følelser gældende, og det blev
endogsaa nødvendigt en Tidlang at gribe til de alvorligste
Forholdsregler i Tokio, for at dæmpe aabent Oprør. Men
Begivenhedernes Gang viste snart, med hvilken mesterlig Klogskab de
ledende Mænd i Japan havde grebet netop det belejligste
Øjeblik, hvorledes de just ved disse maadeholdne Fordringer havde
forøget deres Lands Berømmelse for Humanitet og
Selvbeherskelse og havde vundet den uvurderlige Fordel af en fastere
Alliance med det britiske Verdensrige, trygt overladende
Ruslands videre Ydmygelse og Svækkelse til de Naturmagter, som,
en Gang løsslupne, ikke kunde undlade at bringe den løst og
overfladisk sammentømrede Kolos til at gaa op i alle Fuger og
Sammenføjninger.
Revolution og Krig er Tvillingebrødre, og intet klarttænkende
Menneske kan indrømme den ene af dem en omend begrænset
Berettigelse uden at udstrække denne ogsaa til den anden. De
betegner begge den voldsomme Modstand imod utaalelige og
Mennesker uværdige Tilstande og har deres Forsvar i Retten
til at leve og aande, som er fælles for Nationer og Individer.
Baade Krig og Revolution kan altsaa staa i Pagt med den sande
Menneskelighed, men ve den, der kalder dem frem i Utide og
paa ufyldestgørende Foranledning. Der gives ingen større
Forbrydelse. — Der kan ikke være nogen Tvivl om, at det russiske
Rige, saaledes som det i de to sidste Aarhundreder havde
udviklet sig, var et rent Vrængbillede af en civiliseret Ståt. Den
europæiske Civilisation var tilegnet, men paa en ganske over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
