Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Pingel: To Fragmenter om Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To Fragmenter om Politik
129
fuldkommen lige imellem dem. 1 et saa vigtigt Forhold som
Repræsentation overfor Udlandet var Svenskerne de bedre stillede,
og Normændenes Stilling i denne Henseende gav dem kun en
ringere Indflydelse paa Udenrigspolitiken, end Broderfolket havde.
Men endnu større Betydning havde det, at Kongen i de to
forenede Riger ved at leve sit Liv i den ene af de to Nationers
Midte kom til i altfor høj Grad at tilhøre dette Folk og at
paavirkes i sit hele Tankesæt af dette, til at han kunde føles som
Midtpunkt og Enhedsmærke ogsaa af det andet. Hvis man
trænger til et Bevis for, at dette virkelig var saaledes, og at her var
et Misforhold at rette, saa har det norske Folk fuldt ud ført
dette Bevis ved den dybe og uskrømtede Glæde, hvormed det
modtog den unge Mand, som efter over femhundrede Aars
Forløb igen fornyede det gamle norske Kongedømme, og som i
Kraft af et lykkeligt Sammentræf af indre og ydre Betingelser
var i Stand til paa den smukkeste Maade at knytte Nutid til
Fortid.
Man har fra somme Kredse her i Danmark ogsaa fra en
skattet Medarbejders Side i dette Tidsskrift yttret en vis
Skuffelse med Hensyn til den store Begivenhed i Norge; man har
ytret en Slags misbilligende Forundring over, at Normændene
ikke ved denne højtidelige Lejlighed holdt Afregning med
Kongedømmet og alle dets gamle Traditioner og som ægte
Fremskridts-mennesker bestemte sig for den „ideale" Statsforfatning
Republikken. Men naar man ser nærmere til, vil det vistnok blive
klart, at man baade gør Kongedømmet og Nationerne og den
menneskelige Natur i Almindelighed Uret ved en saadan
Betragtning. Det er nemlig meget langt fra, at Republikken og det
konstitutionelle Kongedømme danner polære Modsætninger, og
at det kan siges, at de Nationer, som lever under den sidste af
disse Statsformer, staar paa et ældre og ufuldkomnere
Standpunkt end de, der lever under republikanske Former. Allerede
en Sammenligning mellem de to største Repræsentanter i
Nutiden for de to Statsformer, de forenede Stater i Nordamerika
og Storbritannien, er her betegnende. Hvem vilde vel kalde en
Englænder eller en Skotte en mindre fri Mand end en Borger
i Nordamerika, fordi den sidste paa et vist Aaremaal kan blive
sit Fædrelands „ukronede Konge", medens dette er nægtet den
første? Begge Stater løser paa en beundringsværdig Maade den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
